Annonce
Del på Facebook   Print siden

Gæsteservice på to hjul

Randers
Lørdag 27. juni 2020 kl. 09:00

Gæsteservice på to hjul


Skolernes sommerferie starter i dag og med den starter også sæsonen for VisitAarhus’ mobile turistkontor. VisitAarhus har så gode erfaringer med et synligt velkomstteam i byens rum i Aarhus og i Silkeborg, at turistorganisationen denne sommer udvider det mobile turistkontor til også at omfatte Himmelbjerget i Skanderborg Kommune samt Randers Regnskov og Rådhustorvet i centrum af Randers.

De sidste ni år har VisitAarhus haft velkomstteams på gaden i Aarhus i turistsæsonen. I Silkeborg har det mobile turistkontor tre år på bagen. Begge steder har succes’en været så stor, at VisitAarhus nu også indsætter mobile turistkontorer i Randers og Skanderborg Kommuner.

”Da vi havde turistkontor på Banegårdspladsen i Aarhus, nåede vi op på 10.000 besøgende på et år. Sidste år rundede vores mobile gæsteservice 100.000 besøgende. Vi har gennem årene fået langt flere turister til byen, heriblandt krydstogtgæster, men faktum er, at vi kan hjælpe mange flere gæster ved at befinde os dér, hvor gæsterne er, i stedet for at lade dem finde os,” siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

Fra information til inspiration
For år tilbage besøgte gæster oftest byens turistkontorer for at finde fakta. Medarbejderne besvarede dengang ofte spørgsmål, som i dag besvares langt hurtigere og bedre på nettet. Det kunne være spørgsmål om åbningstider og entrépriser hos byens attraktioner og vejvisning. Gennem de seneste år har VisitAarhus erfaret, at gæsteservicen er rykket fra information til inspiration. I dag får medarbejderne oftest spørgsmål a la: ”Hvad vil du anbefale os at lave, hvis…?”.

”Efter Google og touchskærme er kommet til, skal vores gæsteservice kunne noget andet. Folk googler information, men har brug for at tale med troværdige, levende mennesker, når de ønsker hjælp til at finde de skæve ideer, de hemmelige steder eller de bedste tips. Vores gæster vil gerne gå i de lokales fodspor og høre deres gode råd og personlige anbefalinger. Derfor giver det mening at have vores medarbejdere stående ude i bybilledet og gå i dialog med de gæster, der kommer forbi og har behov for inspiration,” siger gæsteservicechef i VisitAarhus, Bente Mondrup.

I samarbejde med de fire kommuner, er det i år besluttet, at de mobile turistkontorer står på Rådhustorvet i Randers, foran Randers Regnskov, på Himmelbjerget, på torvet og ved slusen i Silkeborg og på Store Torv, Banegårdspladsen og foran Dokk1 i Aarhus. Placeringerne er valgt ud fra, hvor der forventes størst gennemstrømning af turister.

Hvor stort behovet er for den mobile gæsteservice netop i år i kølvandet på covid-19 tør Pia Lange Christensen endnu ikke spå om.

”Det kommer meget an på, hvor mange udenlandske gæster, der kommer til landet og om danskerne udviser den samme adfærd, som udenlandske turister, når de ferierer i nye egne af eget land. Jeg håber, vores velkomstteams får en masse gode snakke. Så kan vi også inspirere til besøg på både de kendte og mindre kendte turistperler og på den måde hjælpe til at sprede mængden af mennesker samlet på et sted.”

Udover de mobile turistkontorer driver VisitAarhus i 2020 også turistkontorer i Grenaa og på Anholt samt turistinformation på Fregatten Jylland. Derudover ligger VisitAarhus’ destinationsguide rundt på 270 overnatningssteder og attraktioner i Aarhusregionen. Destinationsguiden er en samlet guide til oplevelser og overnatningssteder i Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov, Randers og på Djursland.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder