Fuldt hus til aftenkaffe med Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg

1. maj 2024
Fuldt hus til aftenkaffe med Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg

Der var fuldt hus på Hotel Søparken i Aabybro, da Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg havde inviteret borgerne til kaffe. Omkring 300 borgere var mødt frem for at møde de to partiledere, og de respektive partiers spidskandidater til Europaparlamentsvalget, Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Kristoffer Storm (DD)

– Der er mange ting, Pia Olsen Dyhr og jeg uenige om, og mange tror måske, at vi politikere ikke kan tale sammen. Men til trods for uenighederne kan vi sagtens have en hyggelig aften på Menstrup Kro, siger partiformand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg

– Vi kan være rygende uenige om mange ting. Men der skal altid være plads til en kop kaffe og en ordentlig snak om tingene. Det er dialogen, som vores demokrati bygger på, siger SFs formand, Pia Olsen Dyhr

De to partiledere havde sat hinanden stævne op til det forestående Europaparlamentsvalg. Før partiernes respektive spidskandidater fik ordet vil Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg en snak fra scenen om den nye politiske virkelighed med en regering hen over midten. Den regering, som blandt andet valgte at bruge sit snævre flertal på at ofre en af forårets helligdage, nemlig store bededag.

Den nye politiske virkelighed med en regering hen over midten var i det hele taget et af aftenens helt store temaer, og det bragte spørgsmålet op om vi er ved at tabe velfærdssamfundet på gulvet, samt hvor stor en rolle staten skal spille.

– Regeringen vil bruge 10 milliarder på skattelettelser i en tid, hvor vores velfærd er bragt helt i knæ. SF vil en anden vej. Vi har sparet de penge op sammen, og derfor skal de ikke ned i lommerne på de 10% rigeste i landet. Vi skal bruge de penge på vores børn, vores ældre, vores klima og vores natur. Vi skal bruge dem på vores fælles fremtid, udtaler Pia Olsen Dyhr

– Vi er meget enige om, at SVM-regeringen er skidt for vores land. Jeg mener, at det er dybt forkert, når der bliver indført klima-afgifter på diesel og landbrug. Det er dybt skadeligt, at udflytning af uddannelsespladser til yderkommunerne bliver droppet, og der er blevet vedtaget en ny aftale om postvæsnet, der gør det vanskeligere at modtage sine breve og pakker udenfor de store byer. Regeringen har slet ikke et blik for, at Danmark skal hænge sammen, udtaler Inger Støjberg

Det blev også til en snak om landdistriktspolitik og sammenhængskraft, samt om problematikkerne i forhold til klimatiltag og løsningerne på de udfordringer, som klimaforandringerne allerede nu stiller os over for.

SFs spidskanidat til Europaparlaments valget, Kira Marie Peter-Hansen, deltog også. Hun siger at:

– Klimaforandringerne er åbenlyse nu, og det viser med al tydelighed, at vi både skal have fart på den grønne omstilling, og på at finde løsninger på problemer, som klimaforandringerne giver os allerede nu. Det skal EU bidrage til, så vi kan finde fælles løsninger på tværs af grænserne i Europa.

Kristoffer Storm peger på vigtigheden af, at EU får styr på de ydre grænser:

– Det vælter ind med migranter over Middelhavet, og det er de griske menneskesmugler, der vinder på det. EU skal få styr på grænserne, ellers ender det med, at der pludselig går flygtninge på de danske motorveje igen. Derfor skal vi finde nogle europæriske løsninger til at lave en opbremsning af flygtningestrømmen fra Afrika.