Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fuldt hus og ny rekord på VIA i Randers

Randers
Onsdag 29. juli 2020 kl. 18:00

Fuldt hus og ny rekord på VIA i Randers
Foto: VIA University College


297 nye studerende kan glæde sig til at starte på VIA i Randers efter sommerferien. Der er tale om et rekordstort optag på alle VIAs uddannelser i byen. Også i Grenaa kan man fylde alle studiepladser op.

I år kan rekordmange glæde sig over at få en studieplads på VIA i Randers. Både pædagog-, psykomotorik- og sygeplejerskeuddannelsen har oprettet ekstra pladser. Samtidig har uddannelserne fået langt flere ansøgninger, end der er studiepladser. Det betyder, at VIA i Randers fylder alle hold op og optager 297 nye studerende. Det er 10 procent flere end sidste år, som også var et rekordår i Randers.

Pædagoguddannelsen i Grenaa er rent organisatorisk også en del af VIAs Campus Randers. Også her kan man fylde alle studiepladser op og optage 32 pædagogstuderende.

1.077 ansøgninger til 297 studiepladser

Det er i kølvandet på corona og efter aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet, at VIA har skabt godt 200 ekstra studiepladser på tværs af professionshøjskolens campusser i Region Midtjylland. De fordeler sig på velfærdsuddannelser og privatrettede uddannelser med lav ledighed.

De ekstra pladser betyder, at man kan glæde lidt flere af ansøgerne bag de 1.077 ansøgninger, som VIA i Randers havde modtaget ved ansøgningsfristen den 5. juli. Ansøgningerne og studiepladserne fordeler sig således at man kan byde velkommen til 53 psykomotorikstuderende, 106 sygeplejerskestuderende og 138 pædagogstuderende.

"Vi er i VIA godt tilfredse med årets optag. Tallene er stort set som forventet, og på mange af uddannelserne er der allerede fyldt helt op," bekræfter prorektor Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser, der er spredt i 11 byer i Region Midtjylland.

Stadig ledige pladser i regionen

Er man en af de ansøgere, som ikke kom ind, kan man stadig nå at søge ind på uddannelser med ledige pladser. Eksempelvis ser det ud til, at der bliver ledige pladser på pædagoguddannelsen i Holstebro.

Samtidig er der en række uddannelser, hvor der ikke fra politisk side er sat loft over, hvor mange studerende man må optage. Det gælder eksempelvis mange af VIAs ingeniør- og byggeriuddannelser. Dem kan man også nå at søge ind på. Hele listen over VIAs uddannelser med ledige pladser kan man se på www.via.dk/ledige-pladser

"Vi forventer et efteroptag på op mod 500 ekstra studerende, der søger vores ledige studiepladser frem til studiestart omkring den 1. september. Studievejlederne i VIA sidder nu parate til at behandle de ekstra ansøgninger, der kommer ind i de kommende uger. Man er også velkommen til at ringe til VIAs studievejledere for at få gode råd og svar på spørgsmål," siger Gitte Sommer Harrits.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder