

Fritid For Alle udvider til Øster Tørslev, Spentrup og Harridslev
Randers Opland NOnsdag 10. maj 2023 kl. 11:00

Foto: RandersIdag |
Mange familier kan nok nikke genkendende til, at børnene må undvære fritidsaktiviteter. Faktisk er det 39% af familier med børn mellem 6 og 17 år, der må sige nej til børn, der ønsker at dyrke fodbold, svømning eller gymnastik, fordi der ikke er råd til det.
Det er ifølge Randers Kommune alt for mange familier, derfor blev projektet Fritid For Alle søsat i 2022 med formål at skaffe social og økonomisk støtte til børn, der ikke kan, men gerne vil begynde til en fritidsaktivitet.
"Vi kan jo se sort på hvidt, at det er en udfordring for rigtig mange familier at prioritere penge til børnenes fritidsaktivitet. Vi har fokus på børn og unges trivsel, som er en udfordring for tiden. Vi tror på, at fritidsaktiviteter kan hjælpe på det," siger Randers Kommunes fritidskoordinator Sammy Elshikh.
Vigtigt at være til stede i flere byer
Fritid For Alle har allerede gennemført over 100 brobygninger mellem børn og fritidsforeninger i 2023. Med inklusion af Grønhøjskolen, Blicherskolen og Korshøjskolen har projektet nu mulighed for også at fokusere på landdistrikterne i Øster Tørslev, Spentrup og Harridslev og understøtte samarbejdet med det lokale foreningsliv.
"Jeg er glad for, at vi nu kan udvide vores indsats Fritid For Alle til flere skoler i kommunen. Det vil sikre, at alle elever får mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet, uanset deres families økonomiske situation. Børns trivsel er højt på den politiske dagsorden, og for os er samarbejdet med foreningslivet afgørende for at sikre, at alle børn og unge har adgang til meningsfulde fritidsaktiviteter," siger Lise-Lotte Leervad Larsen, der er formand for skole- og uddannelsesudvalget i Randers Kommune.
Læs mere om indsatsen på www.randers.dk/fritidforalle
Sidste års skoler er fortsat aktive i indsatsen, og med disse er 11 kommunale skoler nu aktive i indsatsen:
• Østervangsskolen
• Nørrevangsskolen
• Langå Skole
• Hobrovejens Skole
• Havndal Skole
Nye skoler
• Rismølleskolen
• Oust Mølleskolen
• Vestervangsskolen
• Grønhøjskolen
• Blicherskolen
• Korshøjskolen
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers Opland N
![]() Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup Randers Opland N | ![]() | ![]() En aften med historie og arkæologi i Mellerup Forsamlingshus Randers Opland N |
![]() | ||
![]() Mandag markerer 10-årsdag for enestående guldsmykkefund Randers Opland N | ![]() | ![]() Havndal vinder for andet år i træk Lokaldysten Randers Opland N |
![]() |
![]() 60 års fødselsdag i Mariager Randers Opland N | ![]() | Æresflisen ved Havndal Hallen - formandens tale Randers Opland N | ![]() | ![]() Lørdag: Tale og kransenedlæggelse fremrykket på Hvidsten Kro Randers Opland N |
![]() | ||||
![]() Fest på Overfor med Sussi og Drengene Randers Opland N | ![]() | ![]() Vellykket motionsløb med Fitness Fabrikken i Havndal Randers Opland N | ![]() | ![]() Mariagerfjord: Dansk Salt i Assens udvider med omfattende investering Randers Opland N |
![]() |