I alt har skolen fået etableret 124 kvm fordelt på to ottekantede udendørs klasseværelser og et fælles lokale. Nu er det hele taget i brug.
“Ideen med udeklasseværelser er, at vi kan trække skolen ud i skoven og omvendt, så vi i højere grad kan inddrage naturen og udelivet i vores undervisning og pædagogiske arbejde. Det er noget, både lærere, pædagoger og elever glæder sig vildt meget til,” fortæller Kirstine Ipsen, der er skoleleder på Randers Kristne Friskole.
Hun forklarer, at det ene klasseværelse skal bruges til natursløjd, mens det andet er blevet indrettet med brændekomfurer og skorstene, så det blandt andet kan bruges som naturkøkken.
Projektets fase 2, der har haft til formål at få naturkøkkenet etableret, er netop afsluttet. Her er Sparekassen Kronjylland blandt støtterne, og den lokale sparekasse har støttet med 10.000 kroner til inventar fra sin gavefond:
“I en tid, hvor mange børn og unge bruger meget tid foran computer og smartphone, er udelokalerne et friskt pust, der minder os alle om vigtigheden i at komme ud i naturen og være aktive sammen. Det glæder mig meget at se, at Randers Kristne Friskole på den måde prioriterer og udfordrer uderummet som læringsrum,” fortæller Klaus Jensen, der er souschef i Sparekassen Kronjylland på Mariagervej i Randers.
“Jeg er sikker på, at de nye faciliteter vil være en inspirerende ramme om skoleelevernes læring og oplevelser. Da udelokalerne er tilgængelige for offentligheden uden for skolens åbningstid og brug, vil de i øvrigt ikke kun komme skolens elever til gavn, men faktisk hele byen,” slutter han.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk
Skoleleder Kirstine Ipsen, souschef Klaus Jensen, Kronjylland, borgmester Claus Omann Jensen (V) og afd. leder på friskolen Carsten Vesterager.
Læs også: