Annonce
Del på Facebook   Print siden

Friluftsrådet uddeler 2,6 millioner kroner

Østjyllandidag
Onsdag 16. juni 2021 kl. 16:00

Friluftsrådet uddeler 2,6 millioner kroner

.
Friluftsrådet uddeler 2,6 millioner kroner til mere og bedre friluftsliv i Region Midtjylland

Friluftsrådet har med Udlodningsmidler til Friluftsliv netop uddelt 2,6 millioner kroner til 34 projekter i Region Midtjylland, der skal få flere ud i naturen, flere til at fordybe sig i naturen og flere til at finde nye fællesskaber i det fri. På landsplan er der uddelt cirka 11 millioner kroner.

Skolehaver. Naturterapi. Plantebyttemarked. Gå-aktiviteter for teenagepiger. Og sheltere, bålhytter, saunaer og nye vandrestier. Det er bare nogle af de mange projekter, der har fået tilskud fra de puljer af Udlodningsmidler til Friluftsliv, som Friluftsrådet netop har uddelt.

I Region Midtjylland er der givet støtte til 34 projekter på i alt 2,6 millioner kroner. På landsplan er der uddelt godt 11 millioner kroner i støtte til 157 projekter indenfor de tre temaer "Flere ud i naturen", "Sammen i naturen" og "Fordybelse i naturen".

Friluftsrådet har modtaget 363 ansøgninger, mange af dem under temaet "Flere ud i naturen", hvor der gives støtte til konkrete fysiske tiltag, såsom sheltere og vandrestier.

"Den store interesse for støtte til den type projekter viser, at der er et væsentligt behov for flere vandrestier, bålhytter, sheltere, madpakkehuse og andre faciliteter, der skaber nye muligheder for friluftsliv i Danmark. Alle skal have adgang til naturen, så vi er glade for at kunne støtte blandt andet disse projekter og håber, at de vil bidrage til at få endnu flere ud og opleve, hvad naturen kan," siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.

Der er også liv i døde træer
Blandt projekterne i Region Midtjylland, som har fået tilskud under temaet "Flere ud i naturen", er forbedring af adgangsforholdene på et indhegnet naturområde i Skoldhøjkilen i Aarhus Kommune. True Skov Rytterlaug har fået 33.000 kroner, som skal bruges til særlige låger, som gør, at blandt andet kørestolsbrugere nemmere kan komme ind på naturområdet.

Under temaet "Sammen i naturen" er der blandt andet givet 46.000 kroner i støtte til Selvhjælp Randers. Pengene skal bruges til forskellige gruppeforløb med aktiviteter i naturen for voksne, der oplever ensomhed eller psykiske problemer.

Temaet "Fordybelse i naturen" handler om naturforståelse, og i den kategori har blandt andet projektet "Livet i de døde træer" i Skanderborg Kommune modtaget 100.000 kroner. Projektet er for skoleelever, som skal skabe skulpturer af døende træer og på den måde lære om, hvad gamle træer betyder for biodiversiteten.

Søg tilskud til projekter
Du kan lige nu søge om støtte til dit projekt indenfor de tre temaer "Flere ud i naturen", "Sammen i naturen" og "Fordybelse i naturen".

Flere ud i naturen: Tilskud til lokale initiativer, som skaber støttepunkter, faciliteter, stier og andre fysiske tiltag, der forbedrer befolkningens muligheder for friluftsliv.

Sammen i naturen: Støtte til initiativer, hvor foreninger eller andre lokale aktører giver flere mennesker mulighed for at bruge naturen i et organiseret fællesskab med andre.

Fordybelse i naturen: Tilskud til initiativer, der øger målgruppens naturforståelse og engagement i naturen.
Der er i alt afsat 17 millioner kroner, og ansøgningsfristen er 1. september 2021.

Læs mere om dine muligheder for at søge om tilskud til projekter.

FAKTA: Tilskud til friluftsliv

Friluftsrådet har uddelt i alt godt 11 millioner kroner fra Udlodningsmidler til Friluftsliv til 157 projekter over helt landet. Projekterne er fordelt på tre temaer: "Flere ud i naturen", "Sammen i naturen" og "Fordybelse i naturen"



· I Region Hovedstaden har 30 projekter fået i alt 2.027.400 kroner.

· I Region Sjælland har 30 projekter fået i alt 2.044.790 kroner.

· I Region Midtjylland har 34 projekter fået i alt 2.606.400 kroner.

· I Region Nordjylland har 26 projekter fået i alt 2.162.800 kroner.

· I Region Syddanmark har 37 projekter fået i alt 2.290.650 kroner.



Udlodningsmidler til Friluftsliv kommer fra en del af overskuddet i Danske Lotteri Spil A/S samt et fastsat udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder