Kultur
Fra Tyrone til Randers: En stemme med irsk sjæl – Traditionel irsk musik i Randers Opera
Søndag den 21. september byder Operaen i Randers på en eftermiddagskoncert med levende toner fra Irland, når Bernadette Morris Trio gæster scenen. Koncerten begynder kl. 15.00 og arrangeres i samarbejde med Folkemusik i Randers.
Bernadette Morris Trio
Trioen består af tre musikere med stærke rødder i den irske musiktradition:
Bernadette Morris på sang og violin, Geraldy Thompson på guitar og Marie Morris på violin.
Den nordirske sangerinde og violinist Bernadette Morris har spillet og sunget irsk musik siden hun var syv år gammel. Hun mestrer både traditionelle sange på gælisk og engelsk og har en særlig evne til at formidle musikkens stemninger.
Læs også:
Et personligt repertoire
Bernadette Morris’ repertoire spænder bredt – fra gamle irske folkesange til hendes egne kompositioner, der kredser om livet, kærligheden og tilværelsens mange facetter.
I 2024 blev hun nomineret til en GRAMMY for sangen Tá mo Chleamhnas Déanta, som hun indspillede sammen med den anerkendte irske sanger Piaras Ó Lorcáin.
Billetter og medlemsrabat
Billetprisen er 150 kroner for ikke-medlemmer, mens medlemmer af både Folkemusik i Randers og Operaen kan købe billet til 100 kroner. Derudover tillægges billetgebyr.
Læs også: