Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fra Randers til Vinter-OL

Randers
Søndag 31. oktober 2021 kl. 11:00

Fra Randers til Vinter-OL

Af Carina Kondrup

Fra Randers til Vinter-OL

Randers er på vej til at blive omdrejningspunktet for vintersport som skeleton og bobslæde.

To lokale landsholdsmedlemmer er netop nu på kvalifikationsrejser til vinter-OL.

Netop nu er det danske landshold i bobslæde og skeleton rejst på træningslejre og til konkurrencer i udlandet, som led i kvalifikationerne til vinter-OL 2022.

To lokale eliteatleter fra Randers bobslæde- og skeletonforening, Simon Darville fra bobslædelandsholdet og skeletonatleten Rasmus Vestergård Johansen, satser på at kvalificere sig til OL, som finder sted i Beijing i Kina fra d. 8. februar til d. 20. februar 2022.

Kommunens officielle samarbejde for talentudviklingen i de lokale idrætsklubber, Randers Talent og Elite, er som noget nyt gået ind i udviklingen af bobslæde og skeleton. Dermed er kommunen med i en elitesatsning om at få en skeletonslæde samt en tomandsbobslæde til vinter-OL allerede i 2022.

Eliteidrætskonsulent ved Randers Kommune, Nicklas Røssner, udtaler: "Det er utroligt spændende, at de her sportsgrene er blomstret i lige netop vores by. Lige nu har vi for eksempel et landshold med tilknytning til Randers afsted til OL-kvalifikationer. Der er store perspektiver i det her elitesamarbejde, der er stablet på benene."

Talenter og faciliteter i Randers Kommune

De to landsholdsatleter er ikke de eneste talenter, Randers huser. Ungdomslandsholdet i bobslæde og skeleton, kaldet New Generation, træner også hårdt på randrusiansk grund for at nå til de Ungdoms-olympiske lege i 2024 i Korea.

Træningerne gennemføres bl.a. på Langvang Idrætscenter i sommerhalvåret. Her har Randers Kommune støttet med etableringen af en startsskubsskinne på 30 meter langs med atletikbanen. Skubbeskinnen bruges af atleterne til at øve eksplosiviteten i starts skubbet af både bobslæderne og skeletonkælken. Især tekniske færdigheder som skubbet skal øves for at nå en høj topfart under nedfarten. Dermed optimeres de lokale idrætsfaciliteter, som skal sikre elitesporten i kommunen.

"Randers Kommune er med til at hjælpe sporten på vej ved at give støtte til nogle af de faciliteter, som idrætterne behøver. Vi har en ambition om at hjælpe med at udvikle talenter i verdensklasse i Randers Talent og Elite i samarbejdet med Team Danmark. Derfor er det også spændende for os, hvordan vi kan støtte New Generation foruden det nuværende landshold. Det ville jo være fantastisk, hvis talenter fra Randers kan komme til at repræsentere Danmark i vinterdiscipliner som bobslæde og skeleton ved OL," udtaler Nicklas Røssner, eliteidrætskonsulent ved Randers Kommune.

Simon Darville fra tomandsslæden glæder sig ligeledes over udviklingen. "Oprettelsen af foreningen og vores nye faciliteter kan gå hen og skabe et kraftcenter for en sport som bobslæde. Randers kan jo blive centrum for vintersport og et samlingspunkt for hele Danmark," udtalte han i forbindelse med landsholdets afrejse.

Talentsamarbejder

Bobslæde og Skeleton Foreningen i Randers samarbejder med Randers Kommune om yderligere udvikling af idrætten. Herunder stiller Randers Talent og Elite bl.a. en fysisk træner til rådighed, hjælper med at undersøge mulighederne for at udvikle faciliteterne, ligesom foreningens atleter er i tæt samarbejde med en anden eliteforening, Randers Freja Atletik.







© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Trompet, slagtøj og 2 klaverer spiller op i Sct. Peders Kirke
Trompet, slagtøj og 2 klaverer spiller op i Sct. Peders Kirke
Randers
Fritid For Alle hjælper børn og unge ind i foreningslivet
Fritid For Alle hjælper børn og unge ind i foreningslivet
Randers
Vilde Blomsters Dag kommer til Randers
Vilde Blomsters Dag kommer til Randers
Randers
Kristrup Vuggestue og Møbelcirklen samarbejder om genbrug
Kristrup Vuggestue og Møbelcirklen samarbejder om genbrug
Randers
Randers Country Blues Cruise
Randers Country Blues Cruise
Randers
Efterlysning: Lækkert, blødt og grønt hø
Efterlysning: Lækkert, blødt og grønt hø
Randers
Vi kan ikke få nok af historier om liv og død i Randers
Vi kan ikke få nok af historier om liv og død i Randers
Randers
Coop Danmark tilbagekalder hakket spinat
Coop Danmark tilbagekalder hakket spinat
Randers
Store revystjerner indtager byen til årets Randers Cabaret i Pakhuset
Store revystjerner indtager byen til årets Randers Cabaret i Pakhuset
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder