Erhverv

Fra Randers havn til Stevnstrup: Verdo indvier fjernvarmeledning

Borgerne i Stevnstrup får nu varme direkte fra kraftvarmeværket på Randers Havn. Fredag kunne Verdo indvie den nye hovedledning, der forbinder Stevnstrup med resten af varmenettet i Randers.

Fra Randers havn til Stevnstrup: Verdo indvier fjernvarmeledning
Pumpehuset på Himmelbovej er den ene af de to pumpestationer, der hjælper varmen i hovedledningen frem til Stevnstrup. Her har Verdo etableret borde og bænke sammen med information om fjernvarmen til forbipasserende, der vil nyde en pause.
6. december 2024
Af Benedikte Jensen

Arbejdet med at etablere hovedlinjen til Stevnstrup har stået på siden 2022.

Hovedledningen strækker sig over 9,8 km fra kraftvarmeværket på Randers Havn til Stevnstrup, og kan levere op til 5 MW varme, hvilket er nok til at forsyne omkring 1.100 husstande.

Undervejs, er der opført to pumpestationer, som er med til at sikre, at fjernvarmevandet når hele vejen frem til Stevnstrup, så alle tilsluttede husstande og virksomheder får varmen.

I dag er der 815 husstande i Stevnstrup, som kan konverteres fra gas. Heraf har 504 af dem allerede tilkendegivet, at de gerne vil tilslutte sig fjernvarmen. Verdo er i fuld gang med tilslutningerne, og indtil videre er de første 64 husstande blevet tilsluttet.

Med konverteringen af de tilmeldte husstande fra gas til fjernvarme estimerer Verdo, at der vil være en årlig C02-reduktion på 2.300 tons CO2.

I Randers Kommune er kompetenceudvikling indenfor omsorgsområdet en vigtig komponent

Læs også: I Randers Kommune er kompetenceudvikling indenfor omsorgsområdet en vigtig komponent

Tilmeld dig vores nyhedsbrev