Nyheder

Fra porno til skoleskyderi

Redaktion
Af Redaktion 23. maj 2019

Kom med ind i hovedet på provokunstneren Kristian von Hornsleth, når Randers Kunstmuseum onsdag den 22. maj klokken 19 inviterer til debat om udstillingen Super Crash der indeholder både porno og skoleskyderi.

En pornofilm, hvor skuespillerne kun må stønne Hornsleth, levende hjemløse og 100 fotografier af skoleskyderi.

Kristian von Hornsleths udstilling Super Crash, der lige nu kører på Randers Kunstmuseum, har vakt stort postyr, og nu inviterer museet gæsterne med bag kulisserne.

Onsdag den 22. maj klokken 19.00 holder Randers Kunstmuseum debataften, hvor alle kunstinteresserede eller ej får chancen for at opleve et par timer i Kristian von Hornsleths hoved. Her vil Kristian von Hornsleth og Weekendavisens Mikkel Boris tage deltagerne med bagom Super Crash og diskutere tankerne bag udstillingen en udstilling, som Hornsleth selv kalder “Disneyland for de syge”.

Eventet finder sted på Randers Kunstmuseum, og entreprisen på 75 kroner giver desuden adgang til alle museets udstillinger. Tilmelding ej nødvendigt.