Fortidens hvalfangst truer stadig grønlandshvalen

En ny undersøgelse fra forskere med tilknytning til Københavns Universitet peger på, at fortidens omfattende hvalfangst fortsat truer grønlandshvalens fremtid. Ifølge forskerne har den kommercielle fangst sat så dybe spor i artens genetiske variation, at konsekvenserne kan række 1.000 år frem i tiden.

Studiet bygger på analyser af mere end 850 fossile knogler fra grønlandshvaler fra arktisk Canada og Svalbard. Materialet dækker de seneste 11.000 år og er undersøgt med blandt andet kulstof 14-datering, DNA-analyser og isotopstudier. Forskerne har sammenlignet fundene med nulevende bestande for at forstå, hvordan klima, udbredelse og genetik har ændret sig gennem tiden.

Mennesket har sat de dybeste spor

Ifølge forskerne har grønlandshvalen ellers vist sig at være en meget robust art gennem tidligere klimaændringer. Men den kommercielle hvalfangst fra omkring 1540 og frem til forbuddet i 1931 ramte bestanden så hårdt, at følgerne stadig kan måles genetisk.

Studiets førsteforfatter, Michael V. Westbury, siger i pressemeddelelsen:

”Grønlandshvalen er en ekstremt robust art. Men det tab af genetisk variation, grønlandshvalen har oplevet på grund af den kommercielle hvalfangst, er kun toppen af isbjerget. Tabet af genetisk diversitet er en proces, der fortsat er i gang, og vil fortsætte i 1.000 år til.”

Han siger også:

”Det er en art, som kan modstå hvad som helst – bortset fra mennesket.”

Mindre genetisk variation kan svække arten

Forskerne peger på, at tabet af genetisk diversitet kan få alvorlige konsekvenser for grønlandshvalens evne til at klare fremtidige forandringer, blandt andet klimaforandringer, sygdomme og forringede levesteder.

Seniorforfatter Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie ved Globe Institute på Københavns Universitet, sammenligner genetisk diversitet med en schweizerkniv, som arter kan trække på, når de bliver presset. Jo færre redskaber, desto dårligere muligheder for at overleve.

Danske søfolk var en del af historien

Studiet peger også på en dansk forbindelse til den historiske hvalfangst. Ifølge forskerne deltog danske søfolk, især fra Vadehavsøerne, i den hollandske hvalfangst i Ishavet. Et synligt spor findes stadig på Rømø, hvor et plankeværk bygget af knogler fra grønlandshvaler stammer fra en fangst i 1772.

Tabt diversitet kan ikke genskabes

Selv hvis bestanden af grønlandshvaler vokser igen, vil den tabte genetiske variation ikke komme tilbage, lyder det fra forskerne. Derfor ser de med alvor på resultaterne, selv om arten stadig findes i dag.

Eline Lorenzen siger:

”Vi har kortlagt en 11.000-årig økologisk baseline for grønlandshval. Og dermed får vi et indblik i artens robusthed overfor fortidens klimaforandringer i et langt perspektiv. Men også en forståelse af den relative påvirkning af kommerciel hvalfangst. Og i evolutionær kontekst har den påvirkning været massiv. For de biologiske konsekvenser vil række mange generationer ud i fremtiden.”

Studiet er publiceret online i tidsskriftet Cell og udkommer på forsiden 2. april.