Forskere finder mulig nøgle til at forebygge skizofreni

Et forskerhold fra Københavns Universitet har gjort en opdagelse, der på sigt kan få stor betydning for behandlingen af psykiske sygdomme som skizofreni. En sjælden type hjernecelle viser sig at være unormalt aktiv hos mus med adfærd, der minder om sygdommen – og når forskerne dæmper cellernes aktivitet, ændrer musenes adfærd sig markant.

Nyt håb for fremtidens behandling

Studiet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neuron, viser, at de såkaldte Sst_Chodl-celler spiller en afgørende rolle for hjernens funktion. Når deres aktivitet blev dæmpet med en særlig teknik, forbedredes både musenes søvn og adfærd.

”Behandlingen af de kognitive symptomer hos patienter med diagnoser som skizofreni er ikke tilstrækkelig, derfor er vi nødt til at forstå mere om, hvad der forårsager disse kognitive symptomer, som stammer fra forstyrrelser under hjernens udvikling. Vores studie kan være første skridt til en ny og målrettet behandling, der kan forebygge de kognitive symptomer,” siger Konstantin Khodosevich, professor ved Biotech Research and Innovation Center på Københavns Universitet.

Forskerne håber, at viden om cellernes rolle kan bane vej for nye, mere præcise behandlingsformer med færre bivirkninger.

Hjernen kan kompensere – men kun i en periode

Skizofreni skyldes forstyrrelser i hjernens udvikling, som kan opstå allerede før fødslen. Alligevel viser symptomerne sig typisk først i ungdomsårene.

”I lang tid er hjernen i stand til at justere fejludviklingerne og tilpasse sig en mere typisk funktion. Men på et tidspunkt er det som en kæde, der springer, og hjernen kan ikke længere kompensere, og så ser vi symptomerne. Men indtil det punkt bør det være muligt at forebygge,” forklarer Katarina Dragicevic, en af studiets førsteforfattere.

Hun peger på, at de største forandringer i hjernens udvikling sker sent i barndommen – og at netop denne periode kan være et ”behandlingsvindue”, hvor man potentielt kan forhindre funktionsforstyrrelser, før de udvikler sig til symptomer.

Søvnen afslører hjernens ubalance

For at undersøge sammenhængen mellem hjernens aktivitet og adfærd brugte forskerne mus med den genetiske mutation 15q13.3-mikrodeletionen – en mutation, der hos mennesker er forbundet med bl.a. epilepsi, autisme og skizofreni.

”Vi ved, at søvn ofte er forstyrret hos personer med psykiske lidelser, og derfor valgte vi at bruge søvn som en måde at måle adfærd på. Vores undersøgelser viser, at netop én type hjerneceller er markant påvirket hos forsøgsdyrene sammenlignet med raske mus,” fortæller Katarina Dragicevic.

Da forskerne dæmpede aktiviteten i de sjældne celler, vendte musenes søvnmønster tilbage til det normale.

”Med en særlig teknik – kemogenetik – kan vi skrue ned for den type celler og opnå et normalt søvnmønster og muligvis også lindre andre psykiatriske symptomer,” siger Navneet A. Vasistha, adjunkt og medforfatter på studiet.

Første skridt mod målrettet medicin

Selvom der er lang vej fra museforsøg til behandling af mennesker, er forskerne optimistiske. Resultaterne peger på, at de sjældne celler kan blive et nyt mål for fremtidig behandling af kognitive symptomer ved psykiske lidelser.

”Den celletype kan potentielt blive et mål for behandling. Vi håber, det i fremtiden vil komme patienter til gode, hvis vi kan udvikle en behandling af kognitive forstyrrelser, der ikke rammer bredt i hjernens celler, men er målrettet så få celler, at bivirkningerne kan begrænses,” siger Navneet A. Vasistha.

Studiet giver dermed et glimt af en mulig fremtid, hvor skizofreni og lignende lidelser kan forebygges, før symptomerne for alvor bryder frem.