Forskere afslører: Blå og grønne byrum kan være løsningen under hedebølger

Hedebølger kræver nye løsninger i byplanlægning

Når hedebølger rammer Danmarks byer, bliver det ikke bare ubehageligt – det kan blive direkte farligt for borgernes sundhed. Med klimaforandringerne, der fortsætter med at sende temperaturerne opad, står byplanlæggere overfor en presserende udfordring: Hvordan holder vi vores byer kølige nok til, at folk kan trives?

To forskere fra Aalborg Universitet har nu leveret konkrete svar på dette spørgsmål. Gennem deres omfattende analyse af Københavns byområder har de dokumenteret, at blå og grønne løsninger ikke blot er pæne at se på – de er direkte livsnødvendige i kampen mod hedebølger.

Havet som naturligt klimaanlæg

Undersøgelsen afslører bemærkelsesværdige tal: Områder tæt på havet oplever temperaturfald på op til to grader inden for bare 150 meter fra kysten. Det er en effekt, der kan gøre forskellen mellem en uudholdelig varm dag og en, hvor livet i byen stadig er til at holde ud.

Grønne områder med træer og planter bidrager typisk med en temperatursænkning på en halv grad. Men når disse grønne oaser placeres i direkte forbindelse with vandområder, fordobles effekten til en hel grad. Det er matematikken bag de mest effektive klimalokal løsninger.

Asfalt og beton skaber varmeøer

Mens naturen køler, gør menneskets byggeri det modsatte. Asfalt og beton, som dominerer moderne bybilleder, skaber såkaldte varmeøer. Disse materialer kan ikke opsuge og fordele varmen på samme måde som naturlige overflader, hvilket resulterer i områder, der bliver unaturligt varme under hedebølger.

Forskernes analyse bygger på store mængder satellitdata, geografiske informationssystemer og forskellige statistikker, hvilket giver solid dokumentation for de observerede effekter.

Fremtidens byplanlægning skal tænke blåt og grønt

Resultaterne peger på konkrete handlemuligheder for kommuner og byplanlæggere. I stedet for at se grønne parker og blå vandområder som “nice to have,” viser forskningen, at de er essentielle infrastrukturelementer i klimatilpasningen.

Den kombinerede effekt af vand og vegetation åbner for nye muligheder i byudviklingen. Projekter, der integrerer søer, kanaler eller andre vandområder med beplantning, kan levere maksimal køling netop der, hvor borgerne har mest brug for det.

Studiet giver inspiration til at gentænke, hvordan vi bygger og udvikler vores byer. Med stigende temperaturer som følge af klimaforandringerne bliver det ikke længere tilstrækkeligt at planlægge ud fra, hvordan vejret har været – vi må forberede os på de hedebølger, der kommer.

Kilde: Aalborg Universitet