Annonce
Del på Facebook   Print siden

Forrædere på Randers Teater

Randers
Tirsdag 1. september 2020 kl. 19:00

Forrædere på Randers Teater


Da tyskerne under 2. verdenskrig sendte millioner af soldater mod øst for at bekæmpe russerne, var der mange danske mænd, der meldte sig frivilligt under de tyske faner. Da de tog af sted, var de helte. Da de vendte hjem, var de forrædere. Ny forestilling på Randers Teater fortæller en intens og menneskelig historie om at træffe valg og om at leve med konsekvenserne.

I en blanding af eventyrtrang, idealisme og rastløshed melder de to danske barndomsvenner Karl og Mikkel sig frivilligt under tyskernes faner og drager østpå til det, de tror, vil være en kortvarig udflugt fuld af storslåede sejre. Men eventyret bliver til et mareridt. Krigens virkelighed og den russiske vinter rammer dem som en tordenhammer, og inden længe befinder de sig i en ekstrem og nådesløs overlevelseskamp, hvor døden konstant ånder dem i nakken. Det sætter deres venskab på en altafgørende prøve, der får fatale konsekvenser for dem begge.

”Forræder” er instrueret af Kurt Bremerstent, der tidligere har lavet forestillinger om store historiske emner. Hans seneste forestilling ”Muren” havde Berlinmuren som omdrejningspunkt, og denne gang har han sammen med dramatiker Andreas Dawe kastet sig over et komplekst og stadig følelsesladet emne fra danmarkshistorien – nemlig danskere, der meldte sig frivilligt til at kæmpe på tysk side under 2. Verdenskrig. Og det er netop nuancerne, han gerne vil bringe frem. Han mener, teaterscenen er et godt sted at arbejde med nogle af de store emner, som måske kan blive lidt abstrakte og svært tilgængelige, hvis man kun møder dem i historiebøgerne.

”Tiden har vist, at historien er kompleks. Der er ikke ret meget, der er sort eller hvidt. Vi prøver her at bringe nogle emner og tematikker ned i et lille format og sætter mennesker bag ved, så man kan mærke det på en anden måde. Vi lærer nogle mennesker at kende, som tager nogle valg. Og så kan det godt være, at vi ikke synes, de træffer de rigtige valg, men vi bliver måske klogere på, hvad der kan ligge bag ved,” siger Kurt Bremerstent, der kan se en del paralleller til nutiden, hvor ekstremisme og radikalisering findes i mange former. Og netop derfor er det et vigtigt emne, mener han.

”Der findes selvfølgelig valg og handlinger, der er fuldstændig utilgivelige. Ikke mindst under 2. Verdenskrig. Men ofte er der også gråzoner. Vi kender jo alle til at træffe valg, hvor vi nok burde have vidst bedre. Man kan lade sig rive med af en stemning, og det er ikke altid, man kan gennemskue konsekvenserne. Og man har jo også lov til at fortryde. Derfor mener jeg, man skal passe på med at stigmatisere mennesker for deres valg, ligesom det ikke er rimeligt at stille deres efterkommere til regnskab,” siger Kurt Bremerstent.

”Forræder”, der både henvender sig til unge og voksne, er skrevet af Andreas Dawe. Han har tidligere skrevet juleforestillingen ”Miraklet” for Randers Teater, og i 2019 modtog han en Reumert-pris som Årets Dramatiker for Hitler-monologen ”Vort mismods vinter”.
På scenen kan man opleve skuespillerne Matias Hedegård Andersen, Erik Viinberg og Caspar Juel Berg. Claus Helbo har skabt scenografien, og musik og lyddesign er af Claus Carlsen. Anders Kjems er lysdesigner, mens Marianne Meyer er skrædder.

”Forræder” kan ses på Randers Teater 7. og 8. september kl. 19.30.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Randers
Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder