Annonce
Del på Facebook   Print siden

Formodede indbrudstyve genkendt af både borgere og politi

112
Torsdag 25. juli 2019 kl. 15:00

Formodede indbrudstyve genkendt af både borgere og politi

Onsdag kl. 09.45 bemærkede en kvinde en bil, der kom kørende ind på hendes gårdsplads på Ebeltoftvej i Randers SØ.

Kvinden gik hen mod gårdspladsen, men gemte sig bag et træ, hvorfra hun kunne aflæse bilens nummerplade. Kvinden kunne høre en mand sige ”der er nogen hjemme”, hvorefter bilen hurtigt kørte fra stedet igen.

Da det var anden gang på få dage, at der havde været besøg på gårdspladsen ringede kvinden til politiet. Hun havde nemlig en formodning om, at bilen var den samme som den, der søndag aften ved 21.30-tiden var kørt ind på gårdspladsen, hvorefter en ung mand havde ringet på døren og spurgt om vej til Ebeltoft. Det havde nemlig undret kvinden, da hun jo boede på Ebeltoftvej. I forbindelse med det besøg havde hendes mand også bemærket bilen og fået taget et billede af den.

Bilen blev rundkastet til patruljerne – heriblandt en lokalpatrulje fra Djursland, der kendte bilen og de personer, der kunne formodes at køre i den. Kl. 10.45 spottede patruljen den omtalte bil på motortrafikvejen ved afkørslen mod Rønde, og betjentene kunne se, at føreren var en 20-årig mand, som de kendte godt og vidste ikke havde noget kørekort. De tændte for udrykningssignalerne for at få bilen til at standse, men bilen fik held til at stikke af fra betjentene.

Kl. 11.45 havde en anden patrulje set bilen holde parkeret i Rønde, men der var ingen personer ved bilen. Den lokale Djursland-patrulje kørte derfor til Rønde for at lede efter dem. Kl. 12.10 var der gevinst, da betjentene spottede de to mænd på en café i byen. De to mænd på hhv. 20 og 26 år blev begge anholdt og sigtet for forsøg på indbrud. Den 20-årige mand, der havde kørt bilen, blev desuden sigtet for kørsel uden førerret og for narkobesiddelse, da der i forbindelse med visitation af ham blev fundet en klump hash i hans underbukser.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
112
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
112
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
112
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
112
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
112
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
112
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
112
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
112
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
112
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder