Kultur

Foredrag med Rasmus Tantholdt – Min verden i forandring

Rasmus Tantholdt inviterer os ind i de højaktuelle brændpunkter fra en verden i konstant forandring. Med en personlig skildring af bl.a. Israel-Gaza konflikten, som han intenst har dækket siden oktober 2023, får vi et unikt indblik i komplekse globale begivenheder.

Foredrag med Rasmus Tantholdt – Min verden i forandring
Arkivfoto. Foto: Carsten Andersen/TV 2
Af Benedikte Jensen 22. juli 2024

Siden 2003 har Rasmus været international korrespondent og rapporteret fra konfliktområder som Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår. Han var den eneste skandinaviske journalist, der rapporterede fra Kiev under russernes invasion af Ukraine.

Rasmus’ foredrag er både inspirerende og oplysende, fyldt med historier om de etiske og moralske dilemmaer, han står overfor, samt de pudsige episoder, han har oplevet. Han formidler med stor hjertevarme, empati og humor, selvom emnerne ofte er barske.

Rasmus Tantholdt blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde, herunder German Marshall Fellowship i 2006, Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og TV-prisen for årets bedste nyhedsindslag i 2012 og 2014. I 2022 vandt han Publicistprisen for sit arbejde i Ukraine.

Foredraget finder sted torsdag den 24. april 2025, kl. 19.00 i Arena Randers, Randers.

Billetter til foredraget kan købes her.

Tante Olga: The Voice of Spurs bringer Premier League-stemning til Randers

Læs også: Tante Olga: The Voice of Spurs bringer Premier League-stemning til Randers

En prisbelønnet jazzoplevelse: Tobias Stavngaard Sextet optræder i Randers

Læs også: En prisbelønnet jazzoplevelse: Tobias Stavngaard Sextet optræder i Randers

Tilmeld dig vores nyhedsbrev