Ford vender tilbage til Formel 1

19. februar 2023

Efter mere end 20 års fravær vender Ford tilbage til Formel 1. Motorsportens fornemmeste klasse er på vej ind i en ny tid med elektrificering, og det er derfor oplagt for Ford at vende tilbage til Formel 1.

Biler og Fritid Palle Sund

Ford vil sammen med Red Bull Powertrains udvikle næste generations hybridmotor til holdene Oracle Red Bull Racing og Scuderia AlphaTauri teams, når Ford igen er tilbage i Formel 1. Det vil ske fra 2026 og som minimum frem til 2030.

– Dette er starten på et spændende nyt kapitel i Fords motorsportshistorie en historie, der allerede begyndte med min oldefar. Ford vender nu tilbage til motorsportens ypperste klasse, med verdensmestrene Oracle Red Bull Racing ved sin side, og med en lang tradition for innovation og elektrificering, siger Bill Ford, executive chair, Ford Motor Company. Interessen for Formel 1 fortsætter med at vokse rundt om i hele verden, også i USA, og flere fans tilslutter sig fortsat sporten. Derudover har Formel 1 og FIA (det internationale forbund) forpligtet sig til i højere grad at finde alternativer til konventionelt brændstof og anvende el, hvilket er en af hovedårsagerne til, at Ford har valgt at vende tilbage til Formel 1.

– Få har så succesfuld motorsportshistorie som Ford, så at Ford vender tilbage til FIA Formula One World Championship er en fremragende nyhed. Det sætter samtidig en tyk streg under 2026 Power Unit Regulations, der forpligter motorsport til at have et større fokus på bæredygtig sport. Samtidig er den stigende interesse fra USA naturligvis også er vigtig for at sikre den fortsatte vækst indenfor motorsport, siger Mohammed Ben Sulayem, FIA præsident. Selvom Ford trak sig ud af sporten tilbage i 2004, er Ford stadig den tredje mest succesfulde motorfabrikant i Formel 1s historie med hele 10 sejre i Constructors Championship og 13 sejre i Drivers Championship.

– Nyheden om, at Ford vender tilbage til Formel 1 i 2026, er en glædelig nyhed for sporten. Vi ser meget frem til at byde dem velkommen til et fantastisk hold af samarbejdspartnere i Formel 1, siger Stefano Domenicali, President og CEO, Formel 1.

– Det er fantastisk at kunne byde Ford velkommen tilbage til Formel 1 med dette samarbejde. Vi har nu muligheden for at drage fordel af Fords mangeårige erfaring som uafhængig motorproducent, og det stiller os rigtig godt i forhold til vores konkurrenter. Fords motorhistorie strækker sig over mange generationer fra Jim Clark til Ayrton Senna og Michael Schumacher historien taler for sig selv. For os, Red Bull Powertrains, er det enormt spændende at begynde et nyt kapitel med Ford, som Red Bull Ford. Selvom 2026 ligger et stykke tid ude fremtiden, så er arbejdet allerede begyndt, og vi ser frem mod en ny fremtid og en fortsat udvikling af Oracle Red Bull Racing, siger Christian Horner, Oracle Red Bull Racing Team, principal og CEO.
Kilde: Ford.com