Forbrugertilliden falder trods bedre økonomi: Danskerne frygter nyt inflationschok

Lettelse i privatøkonomien, men bekymringerne hænger ved

Når man går ned gennem supermarkedets gange i dag, kan man møde mange familier, der stadig tænker tilbage på, hvad varerne kostede for bare nogle år siden. For selvom den økonomiske forbrugertillid gradvist forbedres, sidder mindet om de høje prisstigninger fra 2022 og 2023 dybt hos mange danskere.

Den seneste analyse fra Finans Danmark tegner et billede af en økonomi, der har fundet fodfæste igen. Hvor næsten hver femte dansker følte økonomisk pres for blot et år siden, er det tal nu faldet til omkring hver syvende. Det er stadig over niveauet fra før inflationskrisen, hvor kun hver tiende oplevede økonomiske udfordringer.

Lønnen følger med prisniveauet igen

Den positive udvikling skyldes primært, at det danske arbejdsmarked har vist bemærkelsesværdig styrke. Beskæftigelsen stiger fortsat, og arbejdsløsheden holder sig på et lavt niveau. Dette har givet lønstigninger, der nu har indhentet de kraftige prisstigninger fra de seneste år.

Særligt på det private arbejdsmarked har lønmodtagerne oplevet, at deres købekraft er ved at være genoprettet. Den robuste danske økonomi har således formået at navigere gennem både inflations- og rentechokket uden at miste momentum i vækst og beskæftigelse.

Inflationsangsten sidder dybt

Trods de positive økonomiske tendenser viser undersøgelser, at forbrugertilliden fortsat er præget af bekymringer. En ud af ti danskere er bekymrede for deres økonomi i det kommende år, og blandt disse bekymrede nævner to tredjedele risikoen for stigende priser som en af deres tre største bekymringer.

Denne angst for inflation repræsenterer et fundamentalt skift i danskernes økonomiske bevidsthed. Før 2022 betragtede de fleste borgere stabile priser og lave renter som en naturlov. De seneste års oplevelser har imidlertid gjort det klart, at økonomisk stabilitet ikke kan tages for givet.

Trump-effekten påvirker tilliden

En væsentlig faktor i den aktuelle usikkerhed er den geopolitiske situation, særligt med Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus. Knap halvdelen af de bekymrede danskere peger på Trumps politiske beslutninger som en af deres største økonomiske bekymringer.

Denne internationale dimension afspejler sig tydeligt i forbrugertilliden, som har taget et markant dyk efter det amerikanske præsidentvalg. Det er især tilliden til den danske økonomi som helhed, der er blevet ramt, mens bekymringerne for egen økonomi også stiger.

Opsparing stiger mens forbruget holder igen

Den øgede usikkerhed mærkes konkret i danskernes forbrugsmønstre. Selvom købekraften er genoprettet, viser tallene, at mange holder igen med deres forbrug og i stedet øger deres opsparing i bankerne.

Det private forbrug er kun steget moderat siden inflationskrisen, til trods for den stærke økonomi og beskæftigelse. Forbrugskvoten – den andel af indkomsten, der bruges på forbrug – ligger under niveauet fra før corona-pandemien.

Vejen videre: Potentiale for forbedring

Den tilbageholdenhed, som danskerne udviser, indeholder dog også et potentiale. Der er grundlag for en markant fremgang i det private forbrug, hvis usikkerheden og bekymringerne aftager i de kommende måneder.

Bankernes stigende indlån viser, at danskerne har økonomisk råderum til at øge deres forbrug, når forbrugertilliden vender tilbage. Den udfordring, som samfundet står over for, er at genskabe troen på, at den økonomiske stabilitet kan opretholdes i den usikre verden vi lever i.

Kilde: Finans Danmark