

Forberedte narkosalg på børnehaves legeplads
ØstjyllandidagLørdag 30. juli 2022 kl. 06:00

Arkivbillede |
Af Klaus Hansen
Forberedte narkosalg på børnehaves legeplads
Østjyllands Politi fik torsdag kl. 23.45 en anmeldelse om, at der var nogen, der gik rundt og lyste med lommelygter ved en børnehave på Dr. Holsts Vej i Åbyhøj. En patrulje gik ind på børnehavens område, hvor de fandt to mænd, der sad med hver sin digitalvægt og var i færd med at veje hash op, som de puttede i små salgsposer.
På bordet lå der flere plader med hash, og de to mænd på 19 og 20 år blev bedt om at stoppe deres forehavende og gå væk fra bordet. De blev begge sigtet for besiddelse af narkotika med henblik med videresalg. Under visitationen blev den ene fundet i besiddelse af noget mere hash, mens den anden havde nogle kontanter på sig.
Både hashen, pengene, salgsposerne og det øvrige udstyr blev beslaglagt af politiet. Betjentene fandt desuden nogle poser med kokain og heroin, der lå på jorden. Disse blev også beslaglagt med henblik på destruktion.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Østjyllandidag
![]() Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus Østjyllandidag | ![]() | ![]() Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej Østjyllandidag |
![]() | ||
![]() 73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen Østjyllandidag | ![]() | ![]() Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00 Østjyllandidag |
![]() |