Randers er en af de kommuner, som styrker indsatser over for skilsmisseramte børn og unge ved, at udbyde et kursusforløb i fælles forældreansvar for skilte forældrene.
Jeg oplever, at en del børn og unge kommer i klemme mellem forældrene og påvirkes negativt af dårligt samarbejde. Med dette kursus for skilte forældre er det mit håb, at nogle af disse forældre kan få et bedre samarbejde, så børnenes trivsel bedres, siger temaleder fra PPR Dorthe Pagter Møller.
Formålet med kurset er at give forældre hjælp til at få et godt samarbejde efter skilsmissen til gavn for børnene.
Det er vores erfaring, at mange har god gavn af samtaler som støtte til at finde fodfæstet igen i livet efter skilsmissen, fortæller Dorthe Pagter Møller.
Kurset giver forældre viden, redskaber og motivation. Desuden tilbyder kurset et ‘rum’, der ikke har en juridisk dagsorden, men hvor forældrene på neutral grund tilbydes inspiration til at tage godt vare på børnene efter et brud, til at etablere et godt forældresamarbejde omkring børnene og til at arbejde med skilsmissen.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
Læs også: