

For mange mister livet i trafikken
DebatOnsdag 25. november 2020 kl. 11:50

Arkiv billede |
Af Malte Larsen, S, medlem af Folketingets Transportudvalg, Vester Boulevard 29, 8920
Alt for mange kommer til skade eller mister livet i trafikken. Sidste år var der 1.438 trafikulykker alene her i Østjyllands Politikreds, og 21 personer mistede livet på de østjyske veje.
Vejdirektoratet har netop udgivet en rapport om alle dødsulykker i 2019, og her ser vi desværre en stigning i antallet på landsplan. Fart og uopmærksomhed er de hyppigste årsager til ulykkerne.
Rapporten giver os en vigtig indikation på, hvor vi skal sætte ind i forhold til trafiksikkerhed. For det står klart, at der må gøres noget. Vi ved, at fart ofte er afgørende for, om en trafikant overlever. Her har vi allerede stort fokus, senest med vores udspil om vanvidsbilisme.
Derudover har ministeren igangsat en undersøgelse af, hvordan det bliver lettere for kommunerne at fastsætte lavere lokale hastighedsgrænser. Og så skal vi kigge på vejværn, rumleriller og andet, der kan skærpe opmærksomheden på landevejene. Drabstallene på de danske veje er heldigvis faldet markant siden de toppede i starten af ’70erne.
Primært er drabstallene faldet, fordi vi har brugt vores erfaringer til at sikre trafikforholdene for trafikanterne.
Rapporten tegner et alvorligt billede, som kalder på flere initiativer. For enhver ulykke er en for meget, og jeg ser frem til et endnu større fokus på trafiksikkerhed i transportudvalget.
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat
![]() Er Socialdemokratiet kapitalisternes parti? Debat | ![]() | ![]() Til underholdning og advarsel Debat |
![]() | ||
![]() Ole Stavad: En Rigsret må aldrig være politisk Debat | ![]() | ![]() Dejligt med nye toner – bedre sent end aldrig Debat |
![]() |