For 75 år siden begyndte en revolution i de danske hjem: Selv møblerne måtte flyttes

Fredag den 2. oktober markerer 75-årsdagen for fjernsynets officielle premiere i Danmark.

Da de første officielle udsendelser blev sendt den 2. oktober 1951, var fjernsynet stadig en teknologisk nyskabelse, som kun få danskere havde adgang til. Men udviklingen gik hurtigt.

I midten af 1950’erne fandtes der kun godt 20.000 fjernsynsapparater i Danmark. Ti år senere var fjernsynet blevet det dominerende medie.

Fra luksus til samlingspunkt

I fjernsynets første år var apparaterne så dyre, at de færreste havde råd til at købe deres eget. Derfor samledes mennesker blandt andet på restauranter, caféer og konditorier for at følge udsendelserne.

Familier, der havde råd til et fjernsyn, inviterede ofte gæster hjem for at se med. Med tiden blev apparatet mere udbredt og flyttede ind i stadig flere danske stuer.

”I takt med velfærdsstatens udbygning blev fjernsynet allemandseje, og det flyttede bogstavelig talt ind i danskernes hjem. Her blev det et nyt samlingspunkt i stuen og blev et synligt symbol på efterkrigstidens stigende velstand,” fortæller lektor Palle Schantz Lauridsen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Møblerne blev rykket rundt

Fjernsynets indtog ændrede ikke kun danskernes medievaner. Det satte også sit præg på selve boligen.

Aviser og blade begyndte ligefrem at give gode råd om, hvordan fjernsynet skulle placeres, og hvordan møblerne skulle stå for at give den bedste oplevelse.

”I aviser og blade blev der ligefrem givet gode råd til de nye ejere af fjernsyn, for det var vigtigt, at man sad lige for apparatet for at få den bedste oplevelse, og møblerne skulle centreres om apparatet. Ligesom mobiltelefonerne har haft betydning for, hvordan familierne er sammen i hjemmene i dag, fik fjernsynet altså stor indflydelse på, hvordan de danske hjem blev indrettet og fungerede.”

Det nye medie skabte debat

Det var dog langt fra givet i slutningen af 1940’erne, at fjernsynet skulle få den plads i Danmark, som det senere fik.

Der blev blandt andet diskuteret finansiering, reklamer, programindhold og spørgsmålet om, hvem der skulle have lov til at sende fjernsyn.

”På mange måder minder 1950’ernes diskussioner om offentlig regulering, kommercielle interesser, national kultur og demokrati utrolig meget om de debatter, vi har i dag om de digitale platforme og sociale medier. Forskellen er bare, at vi med fjernsynet var på forkant med udviklingen, mens vi først meget sent er kommet i gang med at diskutere regulering af og kontrol med de digitale medier,” påpeger Palle Schantz Lauridsen.

Biografer og teatre fik ny konkurrence

Fjernsynets hastige fremmarch kunne også mærkes uden for hjemmet. Biografer, teatre, foredragsforeninger, radio og den trykte presse blev udfordret af konkurrencen fra det nye medie.

Historien om fjernsynets første år i Danmark fra 1948 til 1965 er nu samlet i Palle Schantz Lauridsens nye bog Kampen om fjernsynet, der beskriver både de politiske diskussioner og de store forandringer, fjernsynet førte med sig i danskernes hverdag.