Annonce
Del på Facebook   Print siden

Folk strømmer ud i naturområderne tæt på byerne

Danmarkidag
Søndag 29. marts 2020 kl. 11:00

Folk strømmer ud i naturområderne tæt på byerne
Foto: Ulrik Hasemann


.
Naturstyrelsen oplever langt flere besøgende i de statslige naturområder end normalt for årstiden. Især de områder, der ligger tæt på byerne er velbesøgte. Der er stadig god plads til at holde afstand i naturen.

Hvad får danskerne tiden til at gå med nu, hvor skoler, restauranter og seværdigheder er lukkede?

Meget tyder på, at rigtig mange tager en tur i naturen. I de statslige naturområder, som Naturstyrelsen forvalter over hele landet, oplever styrelsens medarbejdere mange steder markant flere besøgende end normalt. I udvalgte naturområder er der sat tællere op, der også viser en kraftig vækst i antallet af besøgende.

- Mens store dele af samfundet er lukket ned på grund af coronavirus, er naturen stadig åben. Vi oplever klart, at rigtig mange søger mod naturområderne for at få frisk luft og brænde ungernes energi af. Der er stadig god plads til at holde afstand langt de fleste steder, og er det sted, man har udset sig hjemmefra meget velbesøgt, er der gode muligheder for et alternativer, siger kontorchef i Naturstyrelsen Mads Jensen.

Skove nær byerne er populære

Fire ud af fem danskere har under 5 km til et statsligt naturområde. Og det er da også de by- og bolignære områder, der har haft en markant stigning i antallet af besøgende. I hovedstadsområdet har f.eks. tælleren ved Vestvolden registreret en stigning i besøgstallet på 25-50% i forhold til tidligere år, mens der i Hareskoven og på Vestamager er registreret stigninger på helt op mod 100%. Også på helt nyligt opsatte tællere i bl.a. Sønderskoven i Sønderborg og Bøllemosen i Skodsborg nord for København, har Naturstyrelsen registreret en kraftig stigning i antallet af besøgende, som er atypisk for årstiden.

Men der er også tællere, hvor der ikke har været en stigning eller der har været et direkte fald i besøgstallet. De sidder typisk på steder i de større naturområder, som for de fleste kræver en længere køretur at nå frem til fx skovene ved Himmelbjerget, Hulsig ved Skagen og Kalø Slotsruin ved Mols Bjerge.

-Meget kan tyde på, at danskerne har lyttet til myndighedernes anvisninger om, at man gerne må gå ud og nyde naturen, så længe man holder afstand til andre. Men også at man ikke skal køre land og rige rundt lige nu, siger Mads Jensen.

Fra Naturstyrelsen lyder opfordringen, at man gerne må fortsætte med at gå på opdagelse i naturen - der er stadig masser af steder med god plads til alle. Men man skal også være klar til at søge mod alternativer, hvis der er fyldt det sted, man havde udset sig. Og så skal vi alle husk at passe på hinanden ved at holde afstand og følge anvisningerne på www.coronasmitte.dk




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Trods gode tal: Ny rotte-invasion kan være på vej
Trods gode tal: Ny rotte-invasion kan være på vej
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder