Før Randers blev til Randers: Arkæologer afslører spor efter 1.000 års liv omkring byen

Længe før Randers blev den by, vi kender i dag, levede og arbejdede mennesker i landskabet omkring Gudenåen.

Hvor der i dag ligger parcelhuse, veje og industrikvarterer, fandtes der allerede i jernalderen gårde, dyrkede marker og bebyggelser.

Det ved arkæologerne fra Museum Østjylland, fordi de gennem årtier har undersøgt jorden i og omkring Randers og fundet spor efter de mennesker, der boede her for mere end tusind år siden.

Onsdag den 28. oktober inviterer museet til foredraget Randers før byen – 1.000 års jernalderbebyggelse, hvor arkæologerne Mikkel Hedegaard Mandrup og Trine Fristed fortæller om fundene og det liv, der udspillede sig på Randersegnen, længe før byen voksede frem.

Under asfalt og beton gemmer fortiden sig

Det kan være svært at forestille sig, hvordan området omkring Randers så ud, før den moderne by blev bygget.

Men under jorden findes stadig spor efter de mennesker, som gennem jernalderen slog sig ned både nord og syd for Gudenåen.

– Det kuperede landskab var allerede dengang fuldt af huse og dyrkede marker, fastslår arkæolog Trine Fristed fra Museum Østjylland.

Gennem de seneste 50 år har arkæologiske udgravninger blandt andet i Bjellerup, Over Hornbæk, Stevnstrup, Haslund og Munkdrup afsløret talrige spor efter jernalderens bebyggelser.

Særligt stolpehuller i jorden fortæller om fortidens huse. De viser, hvor de store, tagbærende stolper i jernalderens langhuse engang stod.

Nogle steder har arkæologerne fundet spor efter enkelte gårde, mens andre udgravninger har afsløret større bebyggelser med flere gårde, hegn og brønde.

Ved det nye skuespillerkvarter i Over Hornbæk har arkæologerne eksempelvis fundet spor efter talrige langhuse, som har afløst hinanden gennem omkring 600 år.

Et helt andet billede af livet omkring Randers

Selvom hver udgravning kun fortæller en lille del af historien, begynder der at tegne sig et større billede, når fundene bliver set i sammenhæng.

De mange arkæologiske spor viser nemlig, at der har været omfattende menneskelig aktivitet i området gennem jernalderens mere end 1.000 år.

– Det er først, når vi lægger resultatet af de mange udgravninger sammen, at vi virkelig kan se, hvor meget aktivitet der har været omkring Randers. Der ligger jernalderbebyggelser i stort set alle retninger, og de fortæller hver især noget om de mennesker, der boede der, fortæller Trine Fristed.

Arkæologerne kan samtidig følge, hvordan bebyggelserne udviklede og forandrede sig gennem århundrederne.

Det giver ny viden om, hvordan mennesker levede, arbejdede og bosatte sig i landskabet omkring den senere købstad.

Randers opstod ikke i et tomt landskab

Da Randers voksede frem som by i vikingetiden og middelalderen, var området allerede præget af mange generationers liv og aktiviteter.

Omkring den senere købstad lå gårde og landsbyer med rødder langt tilbage i jernalderen.

Det er netop den sammenhæng, som arkæologerne vil gøre publikum klogere på under foredraget.

– Randers opstod altså ikke i et tomt landskab. Da byen voksede frem, var der allerede mennesker, gårde og bebyggelser omkring den. Det giver os et helt andet perspektiv på, hvordan byen opstod, fortæller arkæolog Mikkel Hedegaard Mandrup.

Kom med tilbage til Randers før byen

Foredraget Randers før byen – 1.000 års jernalderbebyggelse finder sted onsdag den 28. oktober 2026 klokken 19.00-21.00 på Museum Østjylland i Kulturhuset, Stemannsgade 2 i Randers.

Her vil Mikkel Hedegaard Mandrup og Trine Fristed fortælle om de mange arkæologiske fund og give et indblik i livet på Randersegnen, før Randers blev til Randers.

Billetter koster 85 kroner inklusive kaffe og te og kan købes på museumoj.dk.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for lokalhistorie, arkæologi og fortællingen om, hvordan Randers og området omkring byen har udviklet sig gennem tiden.