Følg sporet af de randrusianske jøder

Nu har du mulighed for at gå med overinspektør på Museum Østjylland, Hanne Schaumburg Sørensen, på en tankevækkende tur rundt i det gamle, jødiske kvarter. Hør blandt andet historier om jødernes synagoge, skole og legatbolig.

Byvandring: På sporet af de randrusianske jøder, tirsdag den 23. april 2024
kl. 17 – 18.30.
Mødested: Foran Det Gamle Rådhus, Rådhustorvet 1, 8900 Randers C.
Billet 50 kroner. Købes på museumoj.dk under Det sker.

Jøderne udgjorde indtil 1900-tallet det største religiøse mindretal i Danmark. Fortællingerne fra den tid handlede især handlet om jøder i København og ikke om landjøderne, som boede i købstæderne.
I første halvdel af 1800-tallet blomstrede det jødiske liv i provinsen og i Randers. Knap to tredjedele af de danske jøder boede i de danske købstæder, og Randers blev i løbet af 1800-tallet jødernes provinshovedstad.

Den jødiske befolkning i Randers bidrog tydeligt til byens udvikling inden for handel og håndværk, og mange jøder etablerede og drev succesfulde butikker og håndværksvirksomheder, fortæller Hanne Schaumburg Sørensen, der lover at fortælle hele historien om de driftige jødiske borgere på byvandringen den 23. april.

Jøder af alle slags
Den jødiske menighed i Randers var en befolkningsgruppe, der som den kristne bestod af alle slags mennesker. Blandt jøderne var velhavende grosserer, ambitiøse håndværkere og handlekraftige enker, ligesom der også var fromme troende og unge, som var kommet ud i kriminalitet.

Når man fortæller historien om jøderne, er det ofte beretningen om succes og fremgang. Men lige så mange jøder var helt almindelige borgere med almindelige erhverv eller borgere, der som randrusianerne, kæmpede med modgang og fattigdom, forklarer overinspektøren.

Første formand for handel
På byvandringen vil du dog også høre historien om en af de mest dynamisk borger fra det jødiske samfund, som skrev sig ind i byens historie. Det var den jødiske købmand og skibsreder Jacob Moses Jacoby (1802-1877), som fik stor økonomisk betydning for Randers i midten af 1800-tallet.

Han drev med succes grovvarehandel med korn, uld og huder fra familiens købmandsgård i Torvegade 2 og Provstegade. Sammen med andre købmænd investerede han i bugseringsbåden og dampskibet Martello, der skulle hjælpe sejlskibe ind og ud af Randers Fjord på vindstille dage, fortæller Hanne Schaumburg Sørensen og tilføjer, at Jacob M. Jacoby også prøvede at få en dampskibsrute mellem Randers og København op at stå i 1847, hvilket dog mislykkedes.

Jødiske Jacob M. Jacoby var velintegreret i handelslivet Randers, og i 1840 blev han den første formand for den nyoprettede handelsstandsforening i byen.

Foreningen eksisterer den dag i dag, nu under navnet Randers City Forening.