Del på Facebook   Print siden

Fodboldklubberne skal bringer EM ud i hele landet

Danmarkidag
Torsdag 29. april 2021 kl. 15:00

Fodboldklubberne skal bringer EM ud i hele landet
Foto: Anders Kjærbye, DBU


.
Landets fodboldklubber inviteres med til fodboldfest, når EM rammer Danmark til sommer.

Landsholdsfodbold er bare sjovere, når man kan dele oplevelsen med gode venner, klubkammerater eller andre med samme passion for Danmarks nationalsport. Det vil fans opleve på tribunerne i Parken i København til sommeren slutrunde. Men heldigvis er der mange muligheder for at følge de danske drenges kamp for trofæet sammen med andre fans, når EM rammer landet til juni.

Klubfest i rød-hvide farver

Flot pyntede klubhuse, fodboldkampe på klubbernes storskærme og konkurrencer om de bedste fortolkninger af Martin Braithwaites finter og af de bedste klubkors udgaver af 'Re-Sepp-Ten'. Det er, hvad landets klubber kan være med til, hvis de siger ja tak til at deltage i Hele Danmarks Fodboldfest.

Jakob Jensen, administrerende direktør i DBU, glæder sig til fodboldfest i hele Danmark og siger:

"Vi ønsker, at fodboldfesten skal række langt ud over lægterne i Parken. Det skal være en fest, som kan mærkes for alle, og som kan skabe fællesskaber for danskere i hele landet. Her er fodboldklubberne det helt rigtige match. De kan samle folk på tværs af køn, alder og tilhørsforhold, og derfor er vi rigtig glade for at kunne invitere landets klubber med til fodboldfest."

Klubberne klar til landskamp
Når klubbens kagebager, teknik-geniet, kassereren og fest-dekoratøren slår pjalterne sammen og planlægger en god slutrundefest for små og store medlemmer, skal det helst være nemt at komme i mål med en god fest.

Derfor har DBU eksempelvis sørget for, at rettighederne er på plads, så klubberne kan vise Danmarks kampe på storskærm i klubhuset. Klubberne kan også få en gratis kasse med balloner, flag og meget andet pynt, som kan bruges til at skabe gode rammer for festen i klubben.

Træn med landsholdet og fodboldsange i fællesskab
Klubberne kan varme op til den lokale fest ved at være med i en eller flere af Hele Danmarks Fodboldfests tre konkurrencer, som de kan deltage i ved at dele deres bedste fotos og videoer på konkurrencesitet.

Et foto af et sjovt pyntet klubhus kan måske betyde præmier til klubben, men der er også mulighed for at flashe gode fodboldfinter og jongleringer, inspireret af stjernerne fra Herre- og Kvindelandsholdet. Sidst, men ikke mindst, kan klubben samle et kor og deltage med deres fortolkning af udvalgte EM-klassikere.

Hele Danmarks Fodboldfest

Hele Danmarks Fodboldfest er fodboldklubbernes fest. Tilbuddene til klubberne er:

• Træn med landsholdet

• Pynt op til landsholdsfest

• Fællessang

• Storskærm: Se kampene sammen i klubben

Klubberne kan vælge at gå all-in på hele konceptet, eller de kan vælge at plukke i tilbuddene og eksempelvis vælge kun at lave fællessang i klubben.

Læs mere om Hele Danmarks Fodboldfest på dbu.dk/fodboldfester


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tag motionsvanerne med på sommerferie
Tag motionsvanerne med på sommerferie
Danmarkidag
Influenzasæsonen 2020/2021 er helt usædvanlig
Influenzasæsonen 2020/2021 er helt usædvanlig
Danmarkidag
Kohberg Bakery tilbagekalder boller
Kohberg Bakery tilbagekalder boller
Danmarkidag
Er badeshorts på hjemmekontoret ok
Er badeshorts på hjemmekontoret ok
Danmarkidag
Sådan forebygger du hedeslag
Sådan forebygger du hedeslag
Danmarkidag
Muskelsvindfonden lancerer skørt indsamlingslotteri
Muskelsvindfonden lancerer skørt indsamlingslotteri
Danmarkidag
Risiko for mug i hvedeboller med vaniljecreme
Risiko for mug i hvedeboller med vaniljecreme
Danmarkidag
Advarsel: mug i nuggets og plante pinde
Advarsel: mug i nuggets og plante pinde
Danmarkidag
Svigtede dyr presser dyreinternater
Svigtede dyr presser dyreinternater
Danmarkidag
Hver anden dansker arbejder i sin sommerferie
Hver anden dansker arbejder i sin sommerferie
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder