Annonce
Del på Facebook   Print siden

FOA: Opskoling skal også give ret til tidlig pension

Danmarkidag
Onsdag 28. februar 2024 kl. 11:00

FOA: Opskoling skal også give ret til tidlig pension
Maria Klingsholm Fagpolitisk ordfører


Regeringen vil ændre reglerne, så opskolingsperioder på lige fod med arbejde tæller med, når man skal optjene ret til tidlig pension. Det vækker begejstring i FOA, som har oplevet medlemmer komme i klemme.

”Lige siden vi fik Arne-pensionen, har vi kæmpet for at få medregnet opskolingstiden. For vi har fra første færd haft medlemmer, som helt urimeligt har fået afslag på et eller flere års tidlig pension, fordi opskolingen ikke talte med i de år, man skal have arbejdet for at kunne få tidlig pension. Så jeg er rigtig glad for, ministeren har lyttet og nu vil fjerne den uhensigtsmæssighed.”

Sådan siger fagpolitisk ordfører i FOA Maria Klingsholm som reaktion på, at regeringen nu vil gøre opskolingstid anciennitetsgivende i forhold til optjening af retten til tidlig pension, den såkaldte Arne-pension.

Reglen er, at man kan få ret til at forlade arbejdsmarkedet og gå et, to eller tre år tidligere på pension, hvis man er født mellem 1955 og 1966 og har arbejdet i henholdsvis 42, 43 eller 44 år. Men hidtil har det ikke talt med, hvis en del af tiden er brugt på opskoling, hvis du for eksempel undervejs som pædagogmedhjælper har taget en pædagogisk grunduddannelse. Eller hvis en ansat med en forældet sygehjælper-uddannelse har opskolet sig til social- og sundhedsassistent. Problemet har også været beskrevet i Fagbladet FOA.

”Vi har masser af medlemmer, som i løbet af deres arbejdsliv bliver opskolet og som så bliver ramt. Det er jo dybt urimeligt, hvis man gør noget, som man måske endda bliver bedt om af sin arbejdsgiver og som samfundet har brug for, at takken så er, at man bliver straffet og ikke kan gå på tidlig pension,” siger Maria Klingsholm.

Situationen har for nogle medlemmer også været, at de stod til at miste deres arbejde, hvis de takkede nej til et opskolingsforløb.

”Så føles det ekstra uretfærdigt, at perioden ikke tæller med som anciennitet til Arne-Pension – heller ikke en gang den periode hvor man var i fuldtidspraktik,” siger Maria Klingsholm.

FOA forventer, at lovændringen vil give op mod 100 FOA-medlemmer en forbedret ret til Arne-pension. Men potentielt kan den lovændring, som FOA har arbejdet for i flere år, nu komme flere hundrede FOA-medlemmer til gavn i de kommende år.

Ifølge lovforslaget fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal de nye regler træde i kraft fra 1. august. Fra samme dato og året ud vil det være muligt for folk født mellem 1. juli 1957 til og med 1962 at få genoptaget deres sag hos Udbetaling Danmark, hvis de før har fået helt eller delvist afslag, fordi opskoling ikke tidligere har talt med.

Lovforslaget ventes at blive behandlet i Folketinget sidst i marts.

”Da retten til tidlig pension blev indført, erkendte vores daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, hurtigt lovens mangel på at sikre anciennitet for denne type opskoling. Så problemet har været kendt længe. Men vi skulle desværre nogle omveje omkring et folketingsvalg og ideen om en Arne-Plus-ordning, før forslaget igen kom på lovprogrammet og forhåbentlig denne gang når at blive vedtaget,” siger Maria Klingsholm.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Danmarkidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder