Del på Facebook   Print siden

Flere virksomheder ansætter fra kanten af arbejdsmarkedet i Randers

Randers
Onsdag 20. oktober 2021 kl. 10:00

Flere virksomheder ansætter fra kanten af arbejdsmarkedet i Randers

Lokale virksomheder som WallPipe får regelmæssigt besøg af Jobcenter Randers Erhvervs konsulenter for at få assistance med at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. På billedet ses (fra venstre) WallPipes fleksjobansatte Jannie Brandenburg, indehaver og direktør i WallPipe Lisbeth Grove Mikkelsen og virksomhedskonsulent i Randers Kommune Nete Helms Gregersen i virksomhedens værksted i det sydlige Randers.

Lokale virksomheder i Randers finder værdi i at gøre plads til medarbejdere med fysiske eller psykiske udfordringer.

Det styrker virksomhedernes renommé og det interne fællesskab samtidig med, at det øger medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen.

"Vi assisterer rigtig mange virksomheder, som gerne vil støtte jobsøgende med helbredsmæssige udfordringer i at komme ud og få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Virksomhederne tager ansvar og investerer tid i at tilpasse opgaverne til medarbejdernes kompetencer," siger Tine Arensbach, virksomhedsservicechef i Jobcenter Randers Erhverv.

Fleksjob og CSR-job - også kendt som småjob - er for borgere, hvis fysiske eller psykiske helbred kræver hensyn på arbejdspladsen. For virksomheder, som prioriterer denne type ansættelser, er gevinsterne mange.

"Når virksomhederne er omsorgsfulde og prioriterer at skabe en mangfoldig arbejdspladskultur, så styrker det fællesskabet og medarbejdernes tilknytning til deres arbejdsplads. Det betyder tilfredse medarbejdere, som udvikler egen motivation og erfaring, selvom deres arbejdsevne er begrænset," siger Tine Arensbach.

Denne type jobs udgør også en mulighed for virksomhederne for at få udført opgaver, som kan løses på færre timer om ugen. Og for medarbejderne betyder det et fast ståsted på arbejdsmarkedet.

"Vi ser mange eksempler på, at denne tankegang hos virksomhederne giver flere jobsøgende mulighed for lønnede timer. Når virksomhederne omfavner og uddanner sine medarbejdere i virksomhedens opgavepalette, løser det samtidig nogle af problemerne med manglen på arbejdskraft," siger Tine Arensbach.

Bæredygtige virksomheder
Randers Kommune uddeler hvert år CSR-certifikater til virksomheder, som har social ansvarlighed og bæredygtighed som en del af virksomhedens DNA. En af virksomhederne, som i år har modtaget certifikatet, er WallPipe som ud over at sælge designerlamper og møbler lavet af genbrugsmaterialer, har bygget virksomheden op omkring social bæredygtighed og FN's 17 Verdensmål. Derfor består virksomhedens ansatte af fleks- og CSR-jobansatte, som virksomheden selv har været med til at uddanne - og som er gået fra ledighed til at være i arbejde.

"Vores ansatte gør det lige så godt som alle andre, og på den her måde driver vi virksomhed, som både er god for miljøet og god for de ansatte, som får værdien tilbage i hverdagen ved at have et arbejde, de er glade for," siger Lisbeth Grove Mikkelsen, indehaver og direktør i WallPipe.

"Vi er glade for at kunne hjælpe lokalsamfundet ved at ansatte borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Det har været vigtigt for os at bygge forretningen bæredygtigt op fra starten, så vi kan være med til at vise, at der er nogle virksomheder, som gerne vil gå forrest. Kunderne begynder i højere og højere grad også at stille krav til, at de produkter, de køber, er produceret bæredygtigt miljømæssigt og socialt," siger Lisbeth Grove Mikkelsen.

Jannie Brandenburg har arbejdet i fleksjob hos WallPipe siden maj 2020, hvor hun samler lamper og sætter elektronik i.

"Det er fantastisk at se de produkter, man laver, være rundt omkring," siger Jannie Brandenburg. Hun har været fleksjobber siden hun brækkede nakken i en bilulykke. Det har betydet, at hun ikke kan være i et arbejdsmiljø med meget larm og mange mennesker.

"Det betyder alt at være et sted, hvor der er plads til at være den, man er. Det betyder utroligt meget for min livskvalitet og min hverdag, at jeg føler mig værdsat, og at jeg har fundet en arbejdsplads, hvor jeg passer ind," siger Jannie Brandenburg om sin arbejdsplads.


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Råbte efter vagt til fodboldkamp og blev sigtet
Råbte efter vagt til fodboldkamp og blev sigtet
Randers
Systemcenter opkøber for tredje gang i 2021
Systemcenter opkøber for tredje gang i 2021
Randers
Brand på Ældrecenter - Kvinde kom alvorligt til skade
Brand på Ældrecenter - Kvinde kom alvorligt til skade
Randers
Fagbevægelsen: God aftale om vinterpakke til hospitaler
Fagbevægelsen: God aftale om vinterpakke til hospitaler
Randers
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Fik du læst: Ugen der gik på Randersidag
Fik du læst: Ugen der gik på Randersidag
Randers
Vildt vintervejr forvoldte mange skader
Vildt vintervejr forvoldte mange skader
Randers
Syng og dans til Gasolins hits på Tante Olga
Syng og dans til Gasolins hits på Tante Olga
Randers
Projekt Ren Natur i Randers gør en forskel
Projekt Ren Natur i Randers gør en forskel
Randers
Hvad er Advent? Anden søndag i advent
Hvad er Advent? Anden søndag i advent
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder