Annonce
Del på Facebook   Print siden

Flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser

Danmarkidag
Lørdag 11. juli 2020 kl. 14:00

Flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser


Interessen blandt de unge for at læse en STEM-uddannelse stiger igen i år. Det viser opgørelsen over ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2020 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I forhold til 2019 er søgningen til diplomingeniøruddannelsen steget med to procent, interessen for civilingeniøruddannelsen er steget 12 procent, og indenfor naturvidenskab er stigningen på otte procent.

Formand for Ingeniørforeningen IDA Thomas Damkjær Petersen, er naturligvis glad for den øgede interesse fra de unge.

"Det er glædeligt, at flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er udtryk for at mange har en interesse i at læse til blandt andet ingeniør, hvilket er fantastisk. Den flotte søgning er dog kun et fingerpeg, og først når vi ser, hvordan det endelige optag på STEM-uddannelserne ender, kan vi begynde at glæde os rigtigt," siger han.

Ved det seneste optag på de videregående uddannelser, blev der optaget færre på ingeniøruddannelserne, hvilket ifølge IDAs formand ikke er godt for erhvervslivets efterspørgsel på denne gruppe.

"Kompetencer på felter som teknologi, naturvidenskab og it er efterspurgte, og hvis Danmark og danske virksomheder skal indfri ambitionerne om øget digitalisering og ikke mindst komme i mål med den grønne omstilling, skal vi sørge for at sikre kvalificeret arbejdskraft herhjemme," siger Thomas Damkjær Petersen.

Grundet corona-pandemien er der lavet en ny bred politisk aftale, der sikrer 5.000 flere studiepladser på områder, hvor erhvervslivet savner kvalificeret arbejdskraft, og derfor er Thomas Damkjær Petersen også fortrøstningsfuld.

"Politikerne har lavet et godt og langsigtet fokus på, at Danmark har de rette kompetencer til at lave de rigtige løsninger. Det er dog vigtigt, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten af vores uddannelser i forbindelse med et eventuelt øget optag. Hvis ikke pengene følger med, vil det gøre mere skade end gavn," siger IDAs formand.

94.604 unge har i år søgt en videregående uddannelse



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Danmarkidag
God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder