Flere unge får råd til efterskole: Ny aftale giver stipendier til lavindkomstfamilier

En ny politisk aftale skal gøre det lettere for unge fra familier med lav indkomst at komme på efterskole eller fri fagskole. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti aftalt at oprette to nye stipendieordninger, som skal sænke egenbetalingen, når epx-reformen træder i kraft i 2030.

Aftalen betyder, at flere unge fremover kan få økonomisk støtte til et skoleår på en efterskole eller fri fagskole – noget der i dag kan være svært for familier med begrænsede midler.

1.300 stipendier om året til efterskole

Ifølge aftalen oprettes der fra 2030 cirka 1.300 stipendier årligt til efterskoleophold og 50 stipendier årligt til frie fagskoler.

Stipendierne kan søges af elever i 8.-9. klasse samt elever på 10. skoleår og 10. klassetrin. For at kunne få støtte skal eleven komme fra en familie med en husstandsindkomst på maksimalt 380.000 kroner og være berettiget til statslig elevstøtte.

Støtten bliver på:

• 30.000 kroner til et efterskoleophold
• 45.000 kroner til et ophold på en fri fagskole

I begge tilfælde vil den resterende egenbetaling i gennemsnit blive cirka 30.000 kroner pr. skoleår. Den konkrete egenbetaling afhænger dog stadig af den enkelte skole og dens tilbud. Hvis der er flere ansøgere, end der er stipendier, bliver støtten fordelt via lodtrækning.

Minister: Efterskolerne skal afspejle samfundet

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på, at efterskoler og frie fagskoler spiller en vigtig rolle – og at økonomi ikke bør være en barriere.

”Efterskoler og frie fagskoler er en kæmpesucces. De giver unge et år, de aldrig glemmer. Den mulighed skal flere unge have. Særligt dem fra familier med lave husstandsindkomster. Det gavner alle unge at møde hinanden på tværs af samfundslag. De elever, der går på efterskolerne, skal afspejle samfundet. Det understøtter vi med denne aftale, og det er jeg utrolig glad for,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Også SF fremhæver, at aftalen giver nye muligheder – og at den kan få særlig betydning i områder, hvor unge ofte flytter hjemmefra tidligt.

“Det er et vigtigt skridt, at langt flere unge fra familier med få midler nu får adgang til efterskoler. Det skal ikke være din pengepung, der afgør dine valgmuligheder efter 9. klasse. Det skal helst heller ikke være geografien. Derfor giver vi nu særlige muligheder til unge, der bor på øerne og i alt for høj grad er nødsaget til at flytte hjemmefra i en meget tidlig alder. Det her er en aftale, der giver muligheder, men også sikrer fleksibilitet og frihed til at lave det skoleår, der passer til den konkrete elevgruppe og den konkrete institution – uanset om det er en efterskole eller FGU,” siger Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Dansk Folkeparti kalder det en vigtig sejr for partiets forslag.

“Dansk Folkeparti glæder sig især over, at vort forslag om at give flere unge mulighed for et efterskoleophold gennem et forhøjet tilskud til unge fra lavindkomstfamilier nu bliver til virkelighed,” siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

145 millioner kroner årligt, når ordningen er fuldt indfaset

Stipendieordningerne bliver ifølge aftalen et tillæg til de eksisterende tilskud, der allerede kan nedsætte egenbetalingen. Når ordningerne er fuldt indfaset, vil de give statslige merudgifter på 145 millioner kroner årligt.

Aftalen bygger videre på epx-aftalen fra februar 2025, hvor der også blev afsat penge til delvis dækning af egenbetalingen for efterskoleophold for unge fra familier med relativt lav husstandsindkomst.

Også ændringer for unge efter 9. klasse

Aftalen handler ikke kun om økonomisk støtte. Den indeholder også flere ændringer, der påvirker unge efter folkeskolen.

Unge, der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse – eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse – får retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (FGU).

Samtidig bliver det muligt for efterskoler og frie fagskoler at tilbyde undervisning i året efter 9. klasse som et fagligt og relevant 10. skoleår, hvor eleverne blandt andet får undervisning i dansk, matematik og engelsk og kan gå til skriftlige og/eller mundtlige prøver i fagene. Prøverne bliver dog ikke adgangsgivende til ungdomsuddannelserne.

Særligt hensyn til ø-kommuner

Aftalepartierne er desuden enige om, at der skal tages særligt hensyn til elever i Læsø, Samsø og Ærø Kommuner, fordi der her kan være langt til nærmeste ungdomsuddannelsestilbud på fastlandet.

Om epx-reformen

Epx er en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, som skal åbne i 2030. Uddannelsen bliver toårig med mulighed for en etårig overbygning. Moderaterne fremhæver, at reformen skal skabe færre blindgyder og give unge bedre muligheder for at vælge rigtigt.

“Vores unge skal have bedre forudsætninger for at træffe det rigtige valg efter 9. klasse. Derfor lægger vi vægt på, at 10. skoleår skal være fagligt relevant og tydeligt koblet til epx – med fælles rammer for indhold, prøver og optagelse, så vi får færre blindgyder. Samtidig mindsker vi – i tråd med Trivselskommissionens anbefaling – de økonomiske barrierer for at vælge efterskole og frie fagskoler til. Konkret afsætter vi 145 mio. kr. årligt til stipendier, så ca. 1.300 unge fra 2030 kan komme billigere på efterskole. Det er ordentlig reformpolitik, som sætter de unges muligheder først,” siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Venstre peger på, at aftalen skal sikre muligheder i hele landet – også for unge, der bor langt fra uddannelsestilbud.

“For Venstre har det været afgørende, at alle unge får gode og reelle muligheder efter 9. klasse, uanset hvor i landet de bor. Derfor sikrer aftalen, at efterskoler og frie fagskoler fortsat kan tilbyde et fagligt 10. skoleår, og at unge på Læsø, Samsø og Ærø får mulighed for et lokalt tilbud, der giver større tryghed og valgfrihed for de unge og deres familier. Samtidig lægger vi op til, at elever i specialundervisning kan få mulighed for at tage 9. klasse over to år. Det er vi i Venstre rigtig glade for. Det handler om trygge overgange, valgfrihed og uddannelsesmuligheder i hele landet,” siger Anni Matthiesen, Venstre.

Fakta: Stipendier til efterskole og frie fagskoler (fra 2030)

• Cirka 1.300 stipendier årligt til efterskoleophold
• 50 stipendier årligt til frie fagskoler
• Husstandsindkomst: maks. 380.000 kr.
• Støtte: 30.000 kr. (efterskole) / 45.000 kr. (fri fagskole)
• Ved mange ansøgere: lodtrækning
• Statens merudgift: 145 mio. kr. årligt, når ordningen er fuldt indfaset