Alarm 112

Flere sager om pyroteknik under fanmarch i centrum af Randers

Op til søndagens Superligakamp mellem Randers FC og FC København greb stemningen omkring fodboldkampen om sig – dog ikke kun med slagsange og bannere. Flere unge mænd blev nemlig sigtet af Østjyllands Politi for at have affyret ulovligt fyrværkeri under en fanmarch i centrum af Randers.

Flere sager om pyroteknik under fanmarch i centrum af Randers
Foto: Rigspolitiet
Af Dinny Eriksen 20. maj 2025

Omkring klokken 16.35 søndag eftermiddag blev der i krydset mellem Vestervold og Vestergade affyret flere forskellige typer fyrværkeri under en fanmarch for hjemmeholdets tilhængere. Politiet overvågede marchen og greb ind i flere tilfælde.

Seks unge mænd sigtet

Klokken 17.01 blev en 18-årig mand sigtet ved indgangen til Cepheus Park Randers for at have affyret et bomberør. Kort tid efter, klokken 17.03, standsede politiet en 15-årig dreng, som ifølge videooptagelser havde affyret et bomberør under marchen. Drengens forældre blev efterfølgende kontaktet.

Klokken 18.09 tog politiet telefonisk kontakt til en 25-årig mand og sigtede ham for at have affyret et romerlys tidligere på dagen. Samme mand blev også sigtet for affyring af et nødblus.

En 19-årig mand blev sigtet for at have affyret to bomberør – ét i hver hånd – mens han deltog i fanmarchen før kampstart klokken 18.00.

Også tilrejsende sigtet

En 20-årig mand fra Storkøbenhavn forsøgte at smugle et nødblus med ind på stadion og blev derfor sigtet. Senere på aftenen blev en 19-årig mand fra Sjælland sigtet for hærværk, efter han skrev med tusch på vinduerne i toget ved Aarhus Hovedbanegård under hjemrejsen.

Tragisk ulykke i Grenaa: 9-årig dreng er afgået ved døden

Læs også: Tragisk ulykke i Grenaa: 9-årig dreng er afgået ved døden

87-årig mand fundet død nær sit hjem i Langå

Læs også: 87-årig mand fundet død nær sit hjem i Langå

Tilmeld dig vores nyhedsbrev