Annonce
Del på Facebook   Print siden

Flere nye virksomheder i Randers i 2020 end året før

Randers
Tirsdag 19. januar 2021 kl. 07:00

Flere nye virksomheder i Randers i 2020 end året før
Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero


Selvom coronakrisen og den økonomiske usikkerhed hærgede Danmark i størstedelen af 2020, så blev der stiftet flere nye virksomheder end året før. I Randers Kommune steg antallet med 7,3 procent

Da landet lukkede fuldstændig ned i marts på grund af coronavirus, frygtede mange, hvor hårdt virussen ville ramme dansk erhvervsliv. Nu viser nye tal fra CVR, som regnskabsprogrammet Dinero har analyseret, at antallet af nystiftede virksomheder steg med 7,3 procent i Randers Kommune fra 2019 til 2020. På landsplan steg antallet med en halv procent.

– En stigning er absolut positivt i et år, hvor det bare var svært at drive en virksomhed. Blandt andet fordi restriktioner gang på gang satte en alvorlig kæp i hjulet og gjorde det svært at drive en fornuftig forretning, siger Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero.

– Jeg er særligt imponeret over den iværksættergnist, som ikke blev slukket, men snarere antændt midt i coronakrisen. Antallet af enkeltmandsvirksomheder steg fra den 11. marts til starten af december med 7 procent, og det er altså en virksomhedsform, som medfører, at man hæfter personligt ved konkurs. Det tyder på, at iværksætterne stadig har mod på og lyst til at starte egen virksomhed. Og det er virkelig vigtigt.

Størst stigning i Østjylland

Den største stigning i antal nystiftede virksomheder har fundet sted i Østjylland. Her var en stigning på 7,7 procent fra 2019 til 2020. To andre landsdele har også oplevet stigninger. I Vestjylland steg antallet med 2,5 procent, og i København var stigningen på 2,1 procent.

De to mest højdespringende kommuner er netop også en del af Østjylland. Odder Kommune oplevede den største stigning fra 2019 til 2020 på hele 24,8 procent, skarpt efterfulgt af Favrskov Kommune med 23,5 procent.

Otte landsdele har oplevet et fald i antal nystiftede virksomheder fra 2019 til 2020. Det største fald på 11,5 procent er sket i landsdelen Bornholm. Det næststørste fald på 4,5 procent var i Vest- og Sydsjælland, men antallet faldt med 3,2 procent i Københavns Omegn sammenlignet med året før.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Oplev Den Syvende Søn hos Tante Olga
Oplev Den Syvende Søn hos Tante Olga
Randers
Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder