Alarm 112
Flere kampagnebannere og valgplakater skåret i stykker – politiet søger vidner
Østjyllands Politi efterforsker flere sager om ødelagte valgplakater og bannere i Syddjurs Kommune
Frem mod kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november har Østjyllands Politi skærpet opmærksomheden på chikane og trusler mod folkevalgte. Nu retter politiet også fokus mod en række tilfælde af hærværk mod valgplakater og kampagnebannere på Djursland.
Flere anmeldelser fra Rønde, Hornslet og Mørke
Siden det blev tilladt at opsætte valgplakater lørdag klokken 12.00, er der indløbet flere anmeldelser om ødelagte plakater – især i Syddjurs Kommune.
Et af de mest markante tilfælde fandt sted i Rønde, hvor et banner med tilknytning til en lokal kandidat blev revet eller skåret i stykker med en skarp genstand mellem mandag aften og tirsdag morgen.
Også i Hornslet og Mørke har politiet modtaget anmeldelser om lignende hærværk.
Læs også:
Politiet tager sagerne alvorligt
Hos Østjyllands Politi understreger politiinspektør Brian Voss Olsen, at sagerne bliver taget meget alvorligt.
Vi ser med stor alvor på de anmeldelser, vi modtager om hærværk begået mod valgplakater og ikke mindst om chikane og trusler mod folkevalgte, da vi i ugerne op til kommunal- og regionsrådsvalget har en øget opmærksomhed på chikane af folkevalgte.
Han fortæller videre, at politiet allerede har indledt en efterforskning:
Vi har nu indledt en efterforskning af de anmeldelser, vi har modtaget her i kredsen, og vi hører meget gerne fra borgere, der måtte have et eventuelt kendskab til de ødelagte valgplakater og bannere.
Politiet beder borgerne om hjælp
Østjyllands Politi opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt i forbindelse med hærværk på valgplakater eller bannere i området, til at kontakte politiet.
Henvendelser kan ske på telefon 114.
Læs også: