Nyheder
Flere børn bliver væk fra skolen – nu slår regeringen alarm
Andelen af folkeskoleelever med langvarigt bekymrende fravær er steget fra 3,2 til 5,1 procent siden skoleåret 2018/2019. En ny VIVE-undersøgelse peger på behovet for tidligere hjælp, mens regeringen varsler flere initiativer.
Flere elever i folkeskolen er væk fra undervisningen i længere perioder. Fra skoleåret 2018/2019 til 2024/2025 er andelen af elever med langvarigt bekymrende fravær steget fra 3,2 til 5,1 procent.
Det viser en ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Efter flere år med en andel på omkring 3 procent steg tallet markant til 5,3 procent i skoleåret 2021/2022. Siden er niveauet faldet lidt, men det ligger fortsat omkring to procentpoint højere end før covid-19.
Minister: Der skal sættes tidligere ind
Undervisningsminister Magnus Heunicke peger på, at langvarigt fravær kan få store konsekvenser for både børn og deres familier.
”Når et barn ikke kan komme i skole i længere tid, kan det være en hård og fortvivlende situation for hele familien. Børnene kommer langt væk fra undervisningen og fra skolens fællesskab. Og forældrene står med en kæmpe afmagt og en bekymring for, om det nogensinde bliver bedre. Derfor skal vi sætte tidligere ind, inden problemerne vokser sig store. Vi skal være bedre til at gribe børnene og give dem en vej tilbage til skolen og fællesskabet”, siger undervisningsminister Magnus Heunicke.
Regeringen vil blandt andet have skolerne til at reagere tidligere på elevernes fravær.
Ved 10 dages samlet sygefravær og ulovligt fravær i løbet af et kvartal skal skolelederen kontakte forældrene for at forsøge at få fraværet bragt til ophør.
Ved 15 dages fravær skal skolen vurdere, hvilken støtte eleven har behov for. Det kan eksempelvis være fraværsundervisning. Hvis eleven har udfordringer med tilknytningen til skolen, skal der udarbejdes en støtteplan, og pædagogisk-psykologisk rådgivning skal inddrages.
Læs også:
Nyt videnscenter skal hjælpe kommuner og skoler
Som en del af indsatsen blev Videnscenter mod skolefravær etableret i marts 2026.
Centret skal blandt andet hjælpe kommuner og skoler med at sætte hurtigt ind, når de første bekymrende tegn på fravær viser sig.
Målet er, at centret skal være i dialog med alle landets 98 kommuner og have særligt fokus på skoler, hvor udfordringerne med fravær er størst.
Videnscenter mod skolefravær holder kickoff-arrangement den 1. september.
Regeringen vil desuden udarbejde en forebyggelsespakke mod langvarigt skolefravær og en familiepakke målrettet familier med børn og unge i alvorlig mistrivsel og med langvarigt skolefravær. Familien skal efter planen have én fælles plan, ét samlet hold af fagpersoner og en fast familieambassadør.
Udskolingselever er særligt udsatte
Ifølge undersøgelsen er stigningen i langvarigt bekymrende fravær især tydelig blandt elever i udskolingen.
Fravær på tidligere klassetrin kan dog også få betydning. Når en elev først mister fodfæstet i fremmødet, kan det føre til faglige og sociale udfordringer, som øger risikoen for yderligere fravær.
Undersøgelsen viser samtidig, at problemet ikke er jævnt fordelt mellem landets kommuner.
Elever med forældre uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller med kort uddannelse er overrepræsenterede. Det samme gælder elever med funktionsnedsættelser og psykiske vanskeligheder.
Også det generelle fravær er steget. Før skoleåret 2020/2021 lå det gennemsnitlige fravær under 6 procent. Siden skoleåret 2021/2022 har det hvert år ligget over 7 procent.
Ny definition: Omkring 20 dages fravær
Der har hidtil ikke været en fælles definition af langvarigt bekymrende fravær.
VIVE foreslår nu, at det defineres som mindst 20 procent fravær i to sammenhængende kvartaler.
Det svarer til cirka 10 skoledage pr. kvartal – eller omkring 20 skoledage samlet over to kvartaler.
Formålet er at gøre det lettere at opdage og følge elever med bekymrende fravær og på længere sigt forebygge problemet.
Fire anbefalinger fra VIVE
Undersøgelsen peger på fire områder, der kan styrke arbejdet mod langvarigt skolefravær: faste rutiner for tidlig opfølgning på skolerne, målrettet forebyggende støtte til skoler og kommuner med store udfordringer, bedre viden om registrering af fravær samt opsporing, der tager højde for elevernes alder og typen af fravær.
Ministeriet vil nu arbejde videre med, hvordan VIVE’s anbefalinger og den nye definition kan indgå i regeringens videre indsats mod skolefravær.
Læs også: