Flere Berg-typer, tak

14. december 2009

Randers FC valgte i slutningen af sidste transfervindue at leje Esben Hansen og José Junior, for at rette op på en skidt sæsonstart. Det gik ikke meget bedre med de to på holdet, og samme løsning kommer ikke på tale i foråret, hvor kronjyderne skal forsøge at redde sig. Her har man ikke brug for…

Randers FC valgte i slutningen af sidste transfervindue at leje Esben Hansen og José Junior, for at rette op på en skidt sæsonstart. Det gik ikke meget bedre med de to på holdet, og samme løsning kommer ikke på tale i foråret, hvor kronjyderne skal forsøge at redde sig.

Her har man ikke brug for lappeløsninger, skal der hentes spillere ind, skal det være permanente forstærkninger, med den rette indstilling.

“Skal der noget ind, så skal der noget ud først. Vi forsøgte i efteråret eksraordinært at lave lejeaftaler med José Junior og Esben Hansen, men det er ikke noget, vi vil gentage efter nytår”, siger bestyrelsesformand Peter Halvorsen til Ekstra Bladet.

De spillere, der eventuelt skal hentes ind, skal være af den helt rette støbning.

“Vi skal ganske enkelt have flere typer som Søren Berg ind”, siger Halvorsen.

Randers har allerede sikret sig forstærkning i form af Anders Egholm og Yura Movsisyan.

Læs også “Søren Berg efterårets spiller” – KLIK her.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.