Annonce
Del på Facebook   Print siden

FL Laser og FL Automatic er nu samlet i Haslund

Forside
Fredag 16. august 2019 kl. 13:00

FL Laser og FL Automatic er nu samlet i Haslund

Siden 2015, hvor FL Laser overtog Stemi og flyttede afdelingen til Tebbestrup, har det været en del af planen, at FL Laser skulle tilbage til

Haslund og afdelingerne skulle samles på et sted. Med nybyggeriet af 2300 m2 produktionslokaler på Haslund Klostervej 15 er planen nu blevet til virkelighed ‐ til gavn for både kunder og medarbejdere.

I 2007 blev FL Laser oprettet, da behovet for at kunne agere som totalleverandør var støt stigende. Med købet af Stemi i 2015, blev hele laserskæringsafdelingen flyttet fra Haslund til Stemis lokaler i Tebbestrup, dog med en klar plan og ønske om snarest at samle det hele i Haslund igen, for at lette logistikken og produktionsgangene. Men at vi skulle skrive 2019 for at dette kunne blive til virkelighed, var ikke en del af planen.

”Da vi gik i gang med planlægningen af at samle de 2 firmaer på samme adresse, var der flere faktorer, der spillede ind” udtaler ejeren af FL Laser og FL Automatic, Michael H. Christensen. ” Vi skulle tilkøbe noget mere jord, for at kunne bygge nye lokaler, hvilket blev gjort muligt gennem købet af 2000 m2 jord fra Ulvehøj og der skulle laves en ny lokalplan hos Randers Kommune, før byggeriet kunne gå i gang. Heldigvis har samarbejdet med både Ulvehøj og Randers Kommune fungeret upåklageligt og alt er gået så hurtigt, som muligt”

Køb af jord og udarbejdelse af ny lokalplan åbnede op for byggemuligheden og flytning af jord og klargøring til byggeriet blev påbegyndt i april 2018. Rejsegildet blev holdt i november 2018 og i løbet af foråret 2019 er lokalerne blevet færdiggjorte og maskinerne er blevet flyttet fra Tebbestrup til Haslund, således at produktionsfaciliteterne stod klar til ibrugtagning i starten af juni.



”Flytning af laserskærere er altid en spændende proces og det kan tage noget tid at få det hele kørt ind igen, men denne gang er flytningen gået upåklageligt og uden problemer” udtaler direktøren for FL Laser Lone Højsgaard. ”Vi er super glade for de nye lokaler, hvor vi har fået mere plads, højere til loftet og ikke mindst nemmere ved at flytte emner fra en afdeling til en anden, da vi nu ikke længere behøver at starte lastbilen for at hente og bringe emner til videre forarbejdning. Nybygningen er sågar forberedt for udvidelse, hvis vi i fremtiden skulle få brug for endnu mere plads.”

De nye lokaler markeres med et Åbent hus arrangement fredag d. 30. august fra 11‐15 på Haslund Klostervej 15, hvor kunder, leverandører og venner af huset er velkomne til at kigge forbi og se de nye produktionslokaler.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder