Politik
Fjorden og færgen
Voer Mellerup færgefart. 400 års jubilæum, og så endda fejret på grundlovsdag. Det kalder unægtelig en masse barndomsminder frem om fantastiske dage ved fjorden. På en eller anden måde forekommer det mig, at solen altid skinnede, når vi var ude ved fjorden dengang. Det var nok barnelivets egen indre sol, som huskes og ikke de […]
Voer Mellerup færgefart. 400 års jubilæum, og så endda fejret på grundlovsdag.
Det kalder unægtelig en masse barndomsminder frem om fantastiske dage ved fjorden. På en eller anden måde forekommer det mig, at solen altid skinnede, når vi var ude ved fjorden dengang. Det var nok barnelivets egen indre sol, som huskes og ikke de mange dage, der sandsynligvis også har været i øsende regnvejr og tungt fjordmudder.
Fjorden var et fristed. Når man boede på 2. sal inde i byen, var det vidunderligt at komme ud til fjorden sammen med mine forældre og søskende for at campere og fiske. Det vidner et tykt familiealbum med billeder fra såvel Voer som Mellerup om.
Når det blev weekend, gik køreturen til Voer. Sommetider over Allingåbro – andre gange over Mellerup. Men ét var stensikkert: Ragna susede over fjorden mange gange i løbet af dagen, og for os børn var det altid spændende at se, hvem der nu var med, hvad skete der etc.
Helt blinde for, at der var ishus både på Mellerup-siden og Voer-siden, har vi jo nok ikke været. Familien holdt så weekend på Voer-siden, hvor teltene stod i en lang række og der var rige legemuligheder. Vi fiskede, og fangede primært skrubber, ålekvabber og en enkelt ål engang imellem.
Vi løb op og ned ad digerne, og de huller, som fjordens vand skabte på den anden side af faskinerne, ja, der kunne vi grave mudder, lege med pinde og skibe. Cyklen var skam også med. Både da den var trehjulet og senere da den blev tohjulet.
Af og til kom der et stort fragtskib ind eller ud gennem fjorden, og det var spændende at kigge på, men så gjaldt det jo også om at få fiskegrejet ind i en rasende fart, ellers tog skibet jo det hele. Og stadigvæk susede Ragna trofast frem og tilbage over fjorden.
Når weekenden startede, kunne der sagtens være en længere bilkø ved færgelejet, men så var der jo is-huset. Færgeturen var kort, men på en eller anden måde åbnede den porten til weekendens leg og afslapning.
Sommetider var der også karameller ombord. Mums. Det blev til utallige weekender ved fjorden. Senere hen, begyndte jeg at cykle derud efter skoletid. Cyklede til Mellerup, tog selvfølgelig færgen over, og fiskede så lidt på Voer-siden. Tror aldrig det blev til det helt store fiskeri, men cykelturen, udforskningen, færgeturen, karamellerne, legen, var jo det hele værd.
Efter den gamle færgemands død, blev det ikke til så mange ture, og i begyndelsen af 90erne så det hele lidt træls og afpillet ud. Det gjorde ondt.
Mon ikke også kunderne stille og roligt sivede og regulariteten forsvandt? Det er skidt for enhver form for kollektiv transport.
Et par gange var færgen også mere eller mindre parkeret på fjordens bund. Heldigvis er det nu i god gænge igen, og jeg glæder mig over Ragna og turene frem og tilbage over fjorden. Det dufter af fjord og barndommens weekend-land, men også af et langt kærlighedsforhold til fjorden og færgen.
Hjerteligt til lykke med jubilæet. Det er flot, og vi er mange, der glæder os til de næste mange år.
* Du kan kommentere kronikken herunder.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.