Fire år efter den store barselsændring: Sådan ser virkeligheden ud for danske fædre

Fire år efter indførelsen af øremærket barsel til begge forældre holder privatansatte fædre markant længere barsel end tidligere. Det viser en ny medlemsanalyse fra Djøf, som samtidig peger på, at mange fortsat må holde barsel uden løn eller risikerer at miste lønrettigheder, hvis de skifter job.

Analysen er offentliggjort i forbindelse med årsdagen for de nye barselsregler, som trådte i kraft den 2. august 2022.

Fædre holder flere ugers barsel

Ifølge analysen holder privatansatte mænd i gennemsnit 15,2 ugers barsel. Det er en stigning fra 12,7 uger i 2023.

Samtidig er retten til fuld løn under barsel forbedret for mange mænd med bedre vilkår end funktionærloven. I 2025 har de i gennemsnit ret til 20 ugers fuld løn under barsel mod 12 uger i 2021.

“Det er glædeligt, at flere fædre bruger den ret til barsel, de har fået. Det giver børn mulighed for en tættere relation til begge forældre fra begyndelsen. Det understreger vigtigheden af, at fædre med de nye regler i 2022 endelig fik styrket deres rettigheder til at holde orlov med deres børn”, siger Sara Vergo, formand for Djøf.

Løn under barsel afhænger stadig af arbejdspladsen

Selvom udviklingen går i den rigtige retning, viser analysen, at barselsvilkårene fortsat varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads.

17 procent af de privatansatte mænd er alene omfattet af funktionærloven og har derfor ingen særskilt ret til løn under barsel. For kvinder gælder det 11 procent, hvilket giver dem ret til halv løn.

“Vi er slet ikke i mål endnu. Det er vigtigt for os at fortsætte arbejdet med at sikre bedre lønrettigheder under barsel. Løn spiller en vigtig rolle for, hvordan forældre forholder sig til både egen og deres partners barsel – især ved vi, at løn har betydning for hvor lang barsel mænd holder. Den meget skæve fordeling af orloven, der hidtil har kendetegnet Danmark har haft store konsekvenser for kvinders arbejdsliv samt deres løn og pensionsforhold”, pointerer Sara Vergo.

Anciennitetskrav kan bremse jobskifte

Djøf fremhæver også anciennitetskrav som en udfordring. Blandt privatansatte med bedre barselsvilkår end funktionærloven er 26 procent af mændene og 19 procent af kvinderne fortsat underlagt krav om en vis ansættelsestid, før de får ret til løn under barsel.

Ifølge Djøf kan det få både kvinder og mænd til at tøve med at skifte job, hvis de planlægger at få børn.

“Barsel bør ikke ses som et personalegode, man skal gøre sig fortjent til. Det er en naturlig del af arbejdslivet at få børn. Derfor bør anciennitetskrav afskaffes, da det rimer meget dårligt på et moderne arbejdsmarked”, siger Sara Vergo.

Djøf vil ændre reglerne

Djøf oplyser, at organisationen samarbejder med IDA, DM og Tænketanken EQUALIS i Barselsalliancen. Målet er at modernisere barselsreglerne og skabe mere ensartede og tidssvarende vilkår for lønmodtagere.