Forbruger

Finderiet har fundet vej til Randers City

Cityforeningen i Randers kan byde varmt velkommen til Finderiet, der i slutningen af september er blevet en del af fællesskabet.

Finderiet har fundet vej til Randers City
Foto: Dinny Eriksen
2. oktober 2024
Af Redaktion

Finderiet er meget mere end blot en butik der bliver en del af Randers City – de er en frontløber inden for bæredygtighed og socialt ansvar, hvor de kan hjælpe de andre butikker i foreningen med erfaring og ideer.

Hos Finderiet findes et væld af unikke genbrugsfund, og med deres indtog i Randers City følger også nye og spændende arrangementer, der vil bidrage til både en grønnere fremtid og et stærkere lokalsamfund. Finderiets fokus på bæredygtighed og socialt ansvar gør dem til et værdifuldt medlem af Cityforeningen.

En særlig del af Finderiets indsats er deres butikslinje, lager- og transportlinje samt værkstedslinje, hvor STU-elever fra ‘Strømmens’ har mulighed for at lære praktiske færdigheder, såsom at fylde varer op, betjene kunder ved kassen, reparere cykler og meget mere. Gennem dette arbejde får eleverne værdifulde erfaringer og udvikler sig socialt i et arbejdsfællesskab, der styrker deres fremtidsmuligheder.

Finderiet vil allerede fra starten bidrage til byens aktiviteter, og de glæder sig til Open By Night, hvor elever og undervisere fra ‘Strømmens’ landbrugslinje ved ‘Nordvang’ vil moste æbler for byens borgere om formiddagen. Vi ser frem til de mange spændende initiativer, som Finderiet vil bringe til Randers City!

LÆS OGSÅ: Hyggelig kaffebar er nu budt velkommen som nyt medlem i Randers Cityforening

Pas på din forrude inden vinteren sætter ind

Læs også: Pas på din forrude inden vinteren sætter ind

Tilmeld dig vores nyhedsbrev