Annonce
Del på Facebook   Print siden

Finansiering på plads til cykelsti langs Hammelvej

Randers
Tirsdag 26. september 2023 kl. 12:00

Finansiering på plads til cykelsti langs Hammelvej

Den nye cykelsti vil øge sikkerheden for cyklister på strækningen mellem Værum og Randers til gavn for blandt andet skoleelever. På mødet den 25. september 2023 har Randers Byråd givet en anlægsbevilling til projektet, som også bliver støttet af Statens Cykelpulje. Den nye cykelsti ventes klar til cyklister i 2026.

Den samlede pris bliver på omkring 12 millioner kroner, heraf hvoraf Statens Cykelpulje betaler halvdelen, mens Randers Kommune finansierer de resterende 6 millioner kroner fra det rammebeløb, der i budgettet for 2023-2036 er afsat til cykelstier.

Sikre forhold for cyklister
Hammelvej er den eneste direkte forbindelse mellem Værum og Randers og er befærdet med omkring 8.900 køretøjer i døgnet. Vejen er uden kantbaner og kategoriseret som trafikfarlig for skoleelever. Og derfor er der heller ikke mange, der i dag bevæger sig ud på strækningen på cykel.

Den nye cykelsti vil skabe en langt mere sikker stiforbindelse mellem Værum og Randers-bydelen Vorup så fx skoleelever trygt kan cykle mellem Værum og til/fra Søndermarksskolen eller Tirsdalen Skole, ligesom pendlere mellem Værum/Haslund/Randers vil få en langt bedre og mere sikker mulighed for at cykle til og fra arbejde.

Før de nye cykelstier, krydsningsheller og venstresvingsbaner er en realitet venter et længere forberedende arbejde og selve anlægsarbejdet. Forventningen er, at det samlet set vil tage omkring tre år, og at de nye cykelstier vil være kar til brug medio 2026.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Første spadestik taget til ny daginstitution i Dronningborg
Første spadestik taget til ny daginstitution i Dronningborg
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
PostNord-konkurrence skal mindske juletravlhed på posthusene
PostNord-konkurrence skal mindske juletravlhed på posthusene
Randers
Giv gode brugte bøger til udsatte børn og unge
Giv gode brugte bøger til udsatte børn og unge
Randers
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Vi er stadig alt for uopmærksomme i trafikken
Randers
Lyt til historien – den taler til dig!
Lyt til historien – den taler til dig!
Randers
Julehistorier er ikke kun for børn - oplæsning mandag
Julehistorier er ikke kun for børn - oplæsning mandag
Randers
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer
Randers
Julehjælp Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling: Antal ansøgere slår igen rekord
Julehjælp Dansk Folkehjælp Djurs-Randers Afdeling: Antal ansøgere slår igen rekord
Randers
Randers Politiorkester er klar med den traditionsrige julekoncert i morgen
Randers Politiorkester er klar med den traditionsrige julekoncert i morgen
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder