

Fhv. Fragtmand Poul Erik Køpke fylder 80 år på tirsdag
RandersMandag 22. maj 2023 kl. 09:00

.
Fhv. Fragtmand Poul Erik Køpke fylder 80 år på tirsdag
Fhv. fragtmand og nuværende direktør for Hans Køpke A/S (investeringsselskab), Sognevej 42, Terp/Råsted ved Randers, fylder 80 år på tirsdag.
Han havde sin barndom i Helsted (gik i den stråtækte skole), Svejstrup samt har hele sit voksenliv boet i Terp (tidligere fattighus).
Startede som chaufførmedhjælper i en alder af kun 17 år og blev chauffør som 18-årig hos faderen Hans Køpke.
I 1963 blev Poul Erik Køpke selvstændig med fragtruten Århus – København.
Ved sit 40 års jubilæum og 60 års fødselsdag i 2003 havde Poul Erik Køpke 52 ansatte og 36 køretøjer med domicil hos Danske Fragtmænd Aarhus A/S.
Det betød flere bestyrelsesposter både før og efter Pul Erik Køpkes salg af sin fragtmandsforretning i 2007 – før finanskrisen i 2008.
På trods af en aktiv selvstændighedsperiode har der også været tid til bestyrelsesarbejde på det lokale plan: Råsted Forsamlingshus og RB72 (Råsted-Borup Idrætsforening).
Poul Erik Køpke er livsnyder og har tre hovedinteresser: Familien/rejse, sponsor for RFC fodbold og nu 21 års broderskab i DANSK BRODER ORDEN i Kristrup.
Poul Erik Køpke blev i 1963 gift med Inger Marie, der var det stærke led i baglandet i fragtmandsvirksomheden første på kontoret på hjemmeadressen i Terp/Råsted og siden i Åbyhøj.

Poul Erik Køpke ved sin Mercedes lastbil fra 1956. Foto: Arne Erikslev

Poul Erik Køpke. Foto: Arne Erikslev
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers