“Det er altd rart at vinde en fodboldkamp, og vi kan bruge sejren til meget. Ikke kun fornemmelsen af at vinde, men også at vi får scoret mange mål.”
Sådan lød en glad cheftræner John Faxe Jensen ifølge Randers FC efter 9-måls-sejren over Vejen i 4. runde af Ekstra Bladet Cup i går.
“Jeg så nogle gode ting fra træningen overført til kamp i dag, samtidig med, at vi fik prøvet nogle nye ting.. Træning er jo en ting, at være i kamp er noget helt andet, også selv om modstanderen er fra serie 1.”
“Jeg så også en god indstilling, især i første havleg, og generelt kunne vi have scoret endnu flere mål. Anden halvleg var ikke så god som før pausen, men ind i mellem fik vi da skruet op for blusset og spillet os frem til et par flotte mål,” sagde John Faxe Jensen efter kampen.