Annonce
Del på Facebook   Print siden

FANTASTISKE MESTERSKABER FOR NEPTUN!

Randers
Onsdag 30. juni 2021 kl. 09:00

FANTASTISKE MESTERSKABER FOR NEPTUN!
Rasmus Gandrup Nejmann


.
FANTASTISKE VESTDANSKE ÅRGANGSMESTERSKABER FOR SWIMTEAM NEPTUN!

Corona-lockdowns i 2020 og i 2021 har budt på store udfordringer for sportsafdelingerne, ikke mindst i ft at afholde stævner. Men i den netop overståede weekend var svømmeDanmark og deriblandt Swimteam Neptun endelig tilbage i klorlugten, kampråbene, spændingen, de personlige rekorder og medaljerne. Og det blev en overraskende flot weekend for Swimteam Neptun.

Man skulle jo ikke ligefrem mene, at først 4 måneders ufrivillig udlukning fra svømmebassinerne i 2020, og dernæst 5 måneder mere i 2021, var en særlig god optakt til et mesterskab for svømmere, der er vant til at træne mellem 14-20 timer om ugen. Men ikke desto mindre viste de unge randrusianske svømmetalenter at med en stor portion gejst, disciplin og vilje kan man komme langt!

Således rejste Swimteam Neptun til Nyborg i den netop overståede weekend, for at deltage i Vestdanske årgangsmesterskaber. Det første svømmemesterskab i LANG tid. STN stillede med det største hold i mange år, et hold, der kunne være endnu større, hvis ikke enkelte svømmere var ferieramte. STN havde formået at få næsten alle kvalificeret, der rent aldersmæssigt kunne kvalificere sig, fra klubbens A og B hold. Så allerede inden afgang, var der sat flueben ud for en ønsket udvikling i klubben - men lad det være sagt med det samme, svømmerne stillede sig ikke tilfredse dér.

Nej, ikke bare tog de afsted, flere end i lang tid - de endte også med at levere et stævne fyldt med personlige rekorder, ranglisteforbedringer, og endda en mesterskabsmedalje i sølv. Netop sluttede med personlig rekord-procent på over 92, hvilket placerer dem blandt de fem øverste klubber i forhold til dét parameter. Lea Skjærris Lund, Andreas Laursen og Johan Brorson, formåede at sætte personlige rekorder i alle deres løb. Og både Lea og Johan formåede at svømme sig i top 10 flere gange i løbet af stævnet. Rasmus Nejmann og Ane Walmar formåede begge at svømme personlig rekord i 5 ud af deres 6 løb, og det må i den grad også siges at være godkendt. Og også begge med flere tydelige ranglisteplaceringer!

Og så var der jo lige dét med medaljen; Johan Brorson gik til stålet, med en af sine personlige rekorder, og placerede sig blandt de allerbedste i Danmark, med en sølvmedalje i 100m brystsvømning, og med en meget flot tid! Det er ved at være nogle år siden, at klubben har kunne høste medaljer ved mesterskaberne, og det er så absolut ikke alle klubber forundt, heller ikke de større, at få medaljer med hjem, når det er mesterskaber, der er tale om. Så det var en meget tilfreds og stolt Johan Brorson, og en meget tilfreds cheftræner, der så løbet!

Cheftræner Morten Brøndum udtaler: “Ikke kun Johan, men alle 5 svømmere, fortjener stor ros. Ikke kun for deres personlige rekorder, men også for den meget disciplinerede og dygtige måde de gik til stævnet på, hvilket måske er endnu vigtigere end tiderne. De fulgte tekniske og taktiske oplæg rigtig godt, og det lønnede sig! Men jo, selvfølgelig bliver man fulgt med stolthed, når Johan snupper en sølvmedalje - jeg husker jo stadig en bette knejt, som jeg begyndte at flytte op fra 4. Holdet, til i dag 1. Holdet. Han er stadig ung, og har meget udviklingspotentiale, så vi har ikke set det sidste til ham - men for nu må man godt være lidt stolt af Johan, og hans holdkammerater”, slutter cheftræneren med et smil på læben.

I den kommende weekend er det juniorernes tur. De skal en tur til Solrød til Dansk svømmeunions corona-tiltag… Med de meget forskellige betingelser svømmerne er blevet stillet i landet, hvor nogle har måtte træne og nogle ikke har kunne, har svømmeunionen i år lavet et mesterskabslignende tiltag, som de kalder Dansk svømme-Grand-Prix. Det er et stævne med skarpe kravtider, men ikke desto mindre sender STN 5 svømmere afsted. Faktisk havde klubben dobbelt så mange kvalificeret, men igen rammer ferien ind i svømmekalenderen. Stævnet foregår lørdag til tirsdag i Solrød svømmehal, og STN har svømmere i konkurrence alle stævnets 4 dage. Vi glæder os til flot svømning i Solrød!





.

Johan Brorson modtager sin sølvmedalje


.

Johan Brorson til venstre, Andreas Laursen til højre


.

Ane Walmar


.

Lea Skjærris Lund


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder