Annonce
Del på Facebook   Print siden

Familiefræs, slip ungerne løs i Vangdalen og i RgF Hallen.

Randers
Lørdag 21. januar 2023 kl. 11:00

Familiefræs, slip ungerne løs i Vangdalen og i RgF Hallen.

.
Familiefræs for Danmarks Indsamling

Slip ungerne løs, når RandersBolig og RgF inviterer til leg og bevægelse lørdag den 28. januar og samler ind til verdens sårbare børn.

I forbindelse med Danmarks Indsamling er bekendtskab blevet til fællesskab mellem RandersBolig og Randers gymnastiske Forening (RgF). De to foreninger samarbejder nu om at samle penge ind til verdens sårbare børn med udgangspunkt i foreningsskabte fællesskaber.

Lørdag den 28. januar kl. 12-14 inviterer RgF og Randersbolig til familiefræs med leg, bevægelse og fællesskab på to lokationer; beboerhuset i Vangdalen og i RgF Hallen.

I beboerhuset i Vangdalen, Ved Byskellet 31C, vil RgF efter beboerhusets indretning opstille redskaber og igangsætte aktiviteter for børn i alderen 2-10 år, og der er gratis adgang.

Hos RgF på Østre Boulevard 29 åbner foreningen dørene for en ekstra omgang familiefræs, som de, der allerede kommer hos RgF, vil kende som Søndagsfræs. Her er ingen aldersgrænse, og entreen koster 45 kr. for børn og 25 kr. for voksne.

Begge steder vil der blive solgt kage, kaffe og saft. Alle indtægter i forbindelse med arrangementerne går til Danmarks Indsamling.

De to foreninger vil gennem arrangementerne fremme foreningsliv, trivsel og fællesskab, både i og mellem familier. Et fællesskab som på dagen spreder glæde og giver røde kinder hos de deltagende, men som i verden spreder håb for sårbare børn.

"Det er vores målsætning at samle så mange penge ind til verdens udsatte børn, som muligt. Det er dog samtidig en del af vores målsætning at understøtte allerede etablerede fællesskaber, samt skabe nye fællesskaber, på tværs af foreninger, familier og afdelinger", siger Torben "Totte" Kjeldsen, forretningsfører for Randers gymnastiske Forening.

Til fordel for Danmarks Indsamling

I forbindelse med arrangementerne donerer RANDERS ARKITEKTEN A/S 20.000 kr. til Danmarks Indsamling for verdens sårbare børn.

Der kan i øvrigt købes en hjerte-pin til 25 kr. hos både RgF, RandersBolig og til arrangementet i Vangdalens beboerhus, for at støtte Danmarks Indsamling.

Danmarks Indsamling bliver i år sendt live på DR fra Værket i Randers lørdag den 4. februar. Indsamlingen støtter verdens sårbare børn, og med krig i Ukraine, tørke på Afrikas Horn, klimakrise, fødevarekrise og corona-pandemi er der brug for hjælp. Verden brænder, og det er børnene, der betaler den højeste pris.

Danmarks Indsamling samler penge ind til udviklingsprojekter i 15 lande og Danmarks 12 største humanitære organisationer, som hjælper nogle af de mest sårbare familier i verdens kriser. Indsamlingen sikrer, at børnene får mad og rent drikkevand, at de får uddannelse, læge- og krisehjælp, omsorg og beskyttelse.

I ugerne op til tv-showet foregår der en lang række indsamlingsaktiviteter i Randers, som familiefræs er en del af. Randers Kommune koordinerer indsatsen og har løbende tæt dialog med Danmarks Indsamlingen om de lokale aktiviteter.

Læs mere på www.randers.dk/danmarksindsamling.






© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder