Alarm 112

Falsk bankbud slap afsted med et par hundrede tusinde kroner

En 81-årig kvinde fra Grenaa blev onsdag eftermiddag omkring kl. 15.30 udsat for et groft bedrageri, da hun i god tro udleverede et par hundredetusinde kroner i kontanter til et falsk bankbud. Kvinden blev i første omgang over telefonen kontaktet af en fremmed person som fortalte, at hun var ved at blive svindlet, hvorfor en […]

Falsk bankbud slap afsted med et par hundrede tusinde kroner
11. april 2024
Af Redaktion

En 81-årig kvinde fra Grenaa blev onsdag eftermiddag omkring kl. 15.30 udsat for et groft bedrageri, da hun i god tro udleverede et par hundredetusinde kroner i kontanter til et falsk bankbud.

Kvinden blev i første omgang over telefonen kontaktet af en fremmed person som fortalte, at hun var ved at blive svindlet, hvorfor en person fra banken ville ankomme til kvindens bopæl og hjælpe hende med at få sikret sine kontanter samt bankoplysninger.

Som så mange andre ofre i lignende svindelsager udleverede kvinden derfor i god tro både kreditkort og kode til den fremmede mand, som kort tid efter var ankommet til hendes bopæl. Svindleren lykkedes desuden med at få et par hundrede tusinde kroner i kontanter med fra kvindens adresse.

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmer og opfordrer endnu en gang til, at man tager en snak med sine ældre familiemedlemmer om, at de ALDRIG skal udlevere deres kontanter eller bankoplysninger til fremmede. INGEN myndigheder vil agere på den måde, som svindlerne gør.

Eftersøgt 80-årig mand fundet afgået ved døden

Læs også: Eftersøgt 80-årig mand fundet afgået ved døden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev