Annonce
Del på Facebook   Print siden

Falck udleverer gratis hjemmetests til positivtestede fra i dag

Corona
Tirsdag 21. december 2021 kl. 08:00

Falck udleverer gratis hjemmetests til positivtestede fra i dag
Foto: Falck


Af Carina Kondrup

Falck udleverer gratis hjemmetests til positivtestede fra i dag

For at mindske smittespredningen op mod jul, vil Falck udlevere gratis testkits til de borgere, der tester positive for COVID-19 på Falcks testcentre. Initiativet kører frem mod den 24. december, og skal gøre det nemmere for danskerne at bremse smittekæder i juledagene.

Coronasmitten stiger desværre hastigt i øjeblikket og smittespredningen forventes at stige yderligere hen over julen, hvor mange familier mødes fra nær og fjern. En positivtest sætter ikke alene julen over styr, men resulterer også i et øget pres på testcentrene.

I kampen for at reducere smittespredningen hen over julen vil Falck fra i dag, tirsdag den 21. december til fredag den 24. december udlevere gratis testkits med antigentest til de borgere, der tester positiv i Falcks testcentre. Testkittene skal give husstande med positivtestede muligheden for at teste husstandens øvrige medlemmer med det samme og hermed reducere risikoen for smittespredning i dagene op til jul.

"Vi mærker en enorm høj efterspørgsel på tests fra både virksomheder og private. Vi vil gerne være med til hurtigt at bremse smittekæder og ønsker med dette initiativ at få testene bragt ud til de familier og husstande, hvor smittespredningen er en særlig udfordring her op til jul. Det store smittetryk presser samtidig den øvrige testindsats, og med udleveringen af gratis testkits til de positivtestede, ønsker vi at øge tilgængeligheden til tests og få testene ud, hvor de vil gøre allermest gavn," siger Adm. Direktør Jakob Riis.

Testkits på vej ud til testcentren

Falck er i fuld sving med at få transporteret testkits til hjemmetest ud til Falcks testlokationer. De testkits som de positivtestede får udleveret fra 21. december, er samme CE-godkendte antigen-tests, som Falck anvender i de nationale testcentre og ude på virksomhederne.

"Vi er ved at køre testkittene ud til Falcks testcentre i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, så vi er klar til at påbegynde udleveringen af hjemmetests til positivtestede og deres familier fra i morgen på vores testcentre. Vi vil løbende evaluere indsatsen og håber dette initiativ kan hjælpe familier og husstande, hvor en positiv test lige op til jul udgør en særlig udfordring," fortæller Ambulancedirektør Jørgen Mieritz.

Initiativet løber fra 21. december til 24. december, og der vil blive udleveret to testkits med i alt 10 hjemmetests på Falcks testcentre i Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og i Københavns- og Aalborgs lufthavn, hvor Falck har testcentre.

Falck er samtidig i dialog med myndighederne om et nationalt initiativ, men indtil der findes en løsning her, så startes indsatsen i Falcks egne testcentre.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Corona
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Corona
Smittestop-appen lukker
Smittestop-appen lukker
Corona
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Corona
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Corona
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder