Klik venligst
-Klik venligst-Klik venligst

Del på Facebook   Print siden

Falck får ny direktør i Region Midtjylland

112
Mandag 18. november 2019 kl. 10:00

Falck får ny direktør i Region Midtjylland


Dennis Abildgaard Jørgensen skal som ny regionsdirektør for Falck Ambulance fortsætte og udbygge det gode samarbejde med regionen.

Falck har fundet en ny regionsdirektør til ambulance-forretningen i Region Midtjylland. Det bliver Dennis Abildgaard Jørgensen, der senest kommer fra servicevirksomheden Coor, hvor han har været både udviklingschef, kontraktchef og driftschef.

"Vi har ledt efter én, der kunne bevare vores høje service over for patienter og kunder, øge vores kommercielle mindset og have et skarpt øje på kontrakter. Det har vi fået med Dennis Abildgaard, så vi glæder os til at byde ham velkommen," siger Jørgen Mieritz, der er direktør for Falck Ambulance i Danmark.

"Dennis har vist, at han kontinuert kan udvikle en servicevirksomhed, og det er et godt match til den proces, vi er i gang med både i Region Midtjylland og i Falck generelt".

Stor kontrakterfaring
Dennis Abildgaard Jørgensen har en baggrund fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og har arbejdet i revisionsvirksomheden Deloitte inden sine 11 år hos Coor. Han ser frem til de kommende udfordringer, der ikke mindst byder på det kommende ambulanceudbud i Region Midtjylland.

"Jeg har arbejdet med store kontrakter med både offentlige og private organisationer igennem mange år, og den erfaring kan jeg tage med til Falck," siger Dennis Abildgaard.



"Jeg glæder mig til at komme i gang hos Falck, som både har en imponerende historie, men også er i rivende udvikling både som forretning og i forhold til innovation af sundhedsydelserne. Falcks solide erfaringer og udviklingsfokus kombineret med fokus på nærværende ledelse og trivsel, ser jeg som fundamentet for den gode service, som medarbejderne hver dag leverer til danskerne."

"Derfor er det også en kerneopgave at fastholde det gode forhold til borgerne i Midtjylland, der møder os derude, og til regionen, der er vores nærmeste samarbejdspartner på ambulanceområdet."

Dennis Abildgaard Jørgensen tiltræder i sin nye stilling den 1. december.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
112

Ægtepar snydt efter NemID-fusk
Ægtepar snydt efter NemID-fusk
112
Kvinde stjal kaffe for flere hundrede kroner
Kvinde stjal kaffe for flere hundrede kroner
112
Kvik mand spærrede vejen for spritbilist
Kvik mand spærrede vejen for spritbilist
112
Politiet træner hunde til eftersøgninger i vand
Politiet træner hunde til eftersøgninger i vand
112
Fangede indbrudstyve og reddede liv: Hverdagshelte hyldet
Fangede indbrudstyve og reddede liv: Hverdagshelte hyldet
112
Indbrud - har du set noget?
Indbrud - har du set noget?
112
Mand fik ildebefindende under kørsel
Mand fik ildebefindende under kørsel
112
Politiet advarer: Ældre borgere udsættes for fup-opkald
Politiet advarer: Ældre borgere udsættes for fup-opkald
112
Standsning af bil førte til byge af sigtelser
Standsning af bil førte til byge af sigtelser
112
Pas på: Ældre kvinde snydt af falsk medarbejder
Pas på: Ældre kvinde snydt af falsk medarbejder
112


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld