Annonce
Del på Facebook   Print siden

Færre skader på skiferien

Danmarkidag
Lørdag 24. februar 2024 kl. 07:00

Færre skader på skiferien
Markant færre danskere kom til skade på pisterne i uge 7 sammenlignet med sidste år.


Antallet af danskere, der kom til skade på ski i sidste uges vinterferie, faldt med 30 procent i forhold til 2023. Hver femte skade var så alvorlig, at der blev brug for hjemtransport.

250 danskere kom så slemt til skade på deres skiferie i uge 7, at de måtte have assistance fra Alm. Brands samarbejdspartner SOS International. Det er et fald på 30 procent i forhold til uge 7 sidste år.

Hver femte (48) af de registrerede skader hos SOS International var så alvorlige, at der blev brug for hjemtransport med enten et ambulancefly eller et rutefly med benstøtte/båreplads.

”Det er rigtig glædeligt, at der er færre tilskadekomne skirejsende. Måske har de lyttet til vores gode råd om at sørge for at træne godt op til ferien, så der er tilstrækkelig styrke i musklerne til at klare strabadserne på løjperne, men vi kender reelt endnu ikke baggrunden for det markante fald,” siger Jan Graversgaard, der er direktør for Motor, Indbo og Rejse i Alm. Brand Group.

SOS International peger på, at man de senere år har set antallet af skader udjævne sig lidt henover sæsonen.

”Vi er naturligvis glade for, at lidt færre er kommet til skade på skiferien i år, hvad enten det skyldes god forberedelse, eller om det er fordi, at færre er taget på skiferie i uge 7. Vi har de seneste år set, at højsæsonen har udvidet sig lidt, så de peaks, man tidligere har set i uge 7, er aftaget lidt,” siger divisionsdirektør for Travelcare hos SOS International, Karin Tranberg.

Flest tilskadekomne blandt midaldrende
Af de tilskadekomne på skiferie var de fleste midaldrende. 40 procent var mellem 45 og 59 år, 21 procent var mellem 20 og 44 år, mens 30 procent af de tilskadekomne var mellem 6 og 19 år.

Skaderne blev fordelt med knæ og underben (40 procent), skulder og overarm (11 procent), håndled og hånd (5 procent),

Flest skader i Østrig
På danskernes foretrukne rejsedestinationer i skiferien fordelte skaderne sig sådan i uge 7:

• Østrig (44 procent)
• Italien (23 procent)
• Frankrig (11 procent)
• Norge (9 procent)
• Sverige (5 procent)



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Danmarkidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder