Færdselsindsats i Skejby: 71 cyklister sigtet for at køre over for rødt

26. september 2023
Færdselsindsats i Skejby: 71 cyklister sigtet for at køre over for rødt

Østjyllands Politis færdselsbetjente havde svært ved at følge med, da de tirsdag morgen mellem kl. 07.15 og kl. 08.30 var i Skejby på en færdselsindsats, der primært var rettet mod cyklisterne.

Hele 71 cyklister blev sigtet for at køre over for rødt i krydset Carl Krebs Vej/Brendstrup Busvej i den ca. halvanden time, som indsatsen fandt sted. Det kan nu se frem til en bøde på 1000 kroner hver.

Det blev til nogle enkelte sigtelser for andre færdselsforseelser, da en enkelt cyklist kørte på fortovet og to andre ikke havde lys på. Derudover blev en fodgænger sigtet for at gå over for rødt, mens en bilist står til en bøde og et klip i kørekortet for at køre med mobilen i hånden.

##48213##