Alarm 112

Færdselsindsats i Aarhus Vest: 37 trafikanter sigtet

Redaktion
Af Redaktion 1. marts 2024

Østjyllands Politi var torsdag aften på færdselsindsats i det vestlige Aarhus, og her endte 37 trafikanter med at blive sigtet.

Der blev uddelt 13 klip på grund af for høj hastighed, og seks bilister fik et klip for at køre rundt med mobilen i hånden.

En 26-årig mand fik også et klip, da han kørte frem for fuld stop uden at standse. Det var hans 2. klip i kørekortet inden for de første tre år efter, at han havde taget kørekort og han fik derfor et kørselsforbud og skal nu til særlig køreundervisning og køreprøve for at få lov at generhverve førerretten.

31-årig mand gjorde sig særligt bemærket, da han under færdselsindsatsen blev standset på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Han var åbenbart ikke tilfreds med at blive standset, og da han pludseligt strakte sin hånd hårdt ud mod færdselsbetjentens ansigt, blev han anholdt og sigtet for forsøg på vold mod en polititjenestemand.

Sigtelserne under indsatsen fordelte sig på følgende vis:

13 stk. hastighed/klip.
1 stk. hastighed/betinget
2 stk. rødt lys/klip.
1 stk. overhaling højre om/klip.
1 stk. kørsel i narkopåvirket tilstand
1 stk. vigepligtsforseelse fuld stop/klip
6 stk. håndholdt teleudstyr mv., brug af/klip
2 stk. kørsel uden førerret
1 stk. oplysningspligt
1 stk. mgl. sikkerhedssele.
1 stk. forureningsmanipulation.
1 stk. lovgivning om euforiserende stoffer.
1 stk. mgl. skoleskilt på skolevogn.
1 stk. ej medbragt kørekort.
1 stk. anvisning ej efterkommet.
1 stk. forkert lygteføring.
1 stk. rødt lys/ elløbehjul
2 stk. elløbehjul uden hjelm.